Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Magnetiske Kræfters Maaling. 97 118. Maaling1 af magnetiske Kræfter. Loven om de omvendte Kvadrater kan. bevises ved at maale Tiltrækningen mellem to Magnetpoler i en kendt Af- stand, forudsat at vi ere i Stand til nøjagtigt at maale Størrelsen af den magnetiske Tiltræknings- og Frastød- ningskraft. Den magnetiske Kraft kan maales paa en af følgende fire Maader: i) ved at holde Kraften i Ligevægt med den Kraft, der fordres til at sno en elastisk Traad; 2) ved at iagttage Svingningstiden af en Magnetnaal, der svinger under Paavirkning af Kraften; 3) ved at iagttage den Afvigelse, Kraften frembringer paa en Magnetnaal, som desuden paavirkes i en anden Retning af en magnetisk Kraft af kendt Styrke; 4) ved at tilvejebringe Ligevægt mellem den magnetiske Kraft og Tyngdekraften, der kommer til at virke som Modkraft mod Drejning af en Magnetnaal, som er ophængt i to parallele Snore (den saakaldte bifilare Ophængning); de to Snore kunne nemlig ikke drejes ud af deres parallele Stilling, uden at Magnet- naalens Tyngdepunkt løftes. De tre første Metoder ville nedenfor blive nærmere forklarede. 119. Snonings-Vægten. Coulombs Snonings- Vægt, som han anvendte til Maaling af de. elektriske Kræfter (se Pkt. 15, S. 14), anvendte han ogsaa til Maaling af magnetiske Kræfter. Fig. 46 viser, hvor- ledes Vægten indrettes, naar den skal benyttes til at maale magnetisk Frastødningskraft. Ved Hjælp af Vægten kunne vi enten bevise Loven om de omvendte Kvadrater, eller vi kunne gaa ud fra denne Lov som given, og da maale Magnetpolers Styrke ved at maale den Kraft, hvormed de virke i kendte Afstande. For at bevise de omvendte Kvadraters Lov gjorde Coulomb følgende Forsøg: Instrumentet blev først indstillet saaledes, at Magnetnaalen, der hviler i en Kobberbøjle og er ophængt i en tynd Sølvtraad, ligger i den magnetiske Meridian, uden at Traaden er snoet. Dette opnaas ved først at bringe Magnetnaalen paa Thompson: Elektricitetslære. 7