Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Maaling af Vinkler.
log
stor, at den Forandring i deres Magnetisme, som deres
gensidige Paavirkning frembringer, er saa ringe, at den
kan lades ude af Betragtning.
Om Maaling af plane Vinkler og Rumvinkler.
129. Beregning i Grader. Naar to rette Linier skære hin-
anden, danne de en Vinkel, hvis Størrelse kan bestemmes ved
den Omdrejning, den ene Linie har gjort om et fast Punkt i den
anden. Vi ville saaledes antage, at Linien C P i Fig. 51 op-
rindelig har ligget langs C O og derpaa ,
er drejet til sin nuværende Stilling. Drej- Pz
ningens Størrelse, der er en vis Brøk af en /' I
hel Omdrejning rundt, kaldes «Vinklen, / i / \
som CP danner med CO«, eller blot »Vinkel </ \/ \
PC O«. Der er mange forskellige Maader, ,80J'---------c;-----lø°~
paa hvilke denne Vinkels Størrelse kan \ ! /
beregnes, men i Almindelighed beregnes \ 1 /
den i »Grader« af en Bue. Beskrives en
Cirkel rundt om C, og deles dens Omkreds 270°
i 360 lige store Dele, kaldes hver Del Fig. Sr.
»en Grad« (l°), og Vinklen bestemmes
ved Antallet af saadanne Grader langs den krumme Linie O P.
571/«
I Figuren er Buen omtrent 57’/4° e^er at* hele Omkredsen
uden Hensyn til, hvilken Størrelse Cirklen har.
130. Beregning i Buemaal. En nøjagtigere, men ikke saa
almindelig Maade at beregne en Vinkel pa;i, er at udtrykke den.
ved Forholdet mellem Længden af den Bue, som Vinklen inde-
sluttet eller rummer, og Længden af Cirklens Radius. Have vi
saaledes omkring Centret C slaaet en Cirkel, hvis Radius er
en Centimeter, vil Diameteren være to Centimeter. Længden, af hele
Omkredsen, vide vi, er omtrent Diameterens Længde multipliceret
med 31/? eller nøjagtigere med 3,14159, det Tal, som vi for Be-
kvemmeligheds Skyld betegne med det græske Bogstav n. Længden
af en Cirkels Omkreds, hvis Radius er en Centimeter, vil derfor
være 6,28318 Centimeter eller 2 n Centimeter, og vi kunne an-
give en hvilken som helst Vinkel ved at opgive Længden af den
Bue, den rummer i en Cirkel, hvis Raditls er en Centimeter.
Vælge vi Vinklen P C O saaledes, at Buen O P netop bliver
een Centimeter lang, vil denne Vinkel være lig een, og være En-
heden for Vinkler maalte i Buemaal (en » radian« som den kaldes
360^
paa Engelsk). I Grademaal er denne Vinkel = —--------- = c ^0
17'. Hele Cirklens Omkreds, maalt i Buemaal, vil være 2 n ,'»2 n
radians«). En ret Vinkel, maalt i Buemaal, er — (>— radians« ).
2 2 ' ‘