Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
Maaling af Vinkler. log stor, at den Forandring i deres Magnetisme, som deres gensidige Paavirkning frembringer, er saa ringe, at den kan lades ude af Betragtning. Om Maaling af plane Vinkler og Rumvinkler. 129. Beregning i Grader. Naar to rette Linier skære hin- anden, danne de en Vinkel, hvis Størrelse kan bestemmes ved den Omdrejning, den ene Linie har gjort om et fast Punkt i den anden. Vi ville saaledes antage, at Linien C P i Fig. 51 op- rindelig har ligget langs C O og derpaa , er drejet til sin nuværende Stilling. Drej- Pz ningens Størrelse, der er en vis Brøk af en /' I hel Omdrejning rundt, kaldes «Vinklen, / i / \ som CP danner med CO«, eller blot »Vinkel </ \/ \ PC O«. Der er mange forskellige Maader, ,80J'---------c;-----lø°~ paa hvilke denne Vinkels Størrelse kan \ ! / beregnes, men i Almindelighed beregnes \ 1 / den i »Grader« af en Bue. Beskrives en Cirkel rundt om C, og deles dens Omkreds 270° i 360 lige store Dele, kaldes hver Del Fig. Sr. »en Grad« (l°), og Vinklen bestemmes ved Antallet af saadanne Grader langs den krumme Linie O P. 571/« I Figuren er Buen omtrent 57’/4° e^er at* hele Omkredsen uden Hensyn til, hvilken Størrelse Cirklen har. 130. Beregning i Buemaal. En nøjagtigere, men ikke saa almindelig Maade at beregne en Vinkel pa;i, er at udtrykke den. ved Forholdet mellem Længden af den Bue, som Vinklen inde- sluttet eller rummer, og Længden af Cirklens Radius. Have vi saaledes omkring Centret C slaaet en Cirkel, hvis Radius er en Centimeter, vil Diameteren være to Centimeter. Længden, af hele Omkredsen, vide vi, er omtrent Diameterens Længde multipliceret med 31/? eller nøjagtigere med 3,14159, det Tal, som vi for Be- kvemmeligheds Skyld betegne med det græske Bogstav n. Længden af en Cirkels Omkreds, hvis Radius er en Centimeter, vil derfor være 6,28318 Centimeter eller 2 n Centimeter, og vi kunne an- give en hvilken som helst Vinkel ved at opgive Længden af den Bue, den rummer i en Cirkel, hvis Raditls er en Centimeter. Vælge vi Vinklen P C O saaledes, at Buen O P netop bliver een Centimeter lang, vil denne Vinkel være lig een, og være En- heden for Vinkler maalte i Buemaal (en » radian« som den kaldes 360^ paa Engelsk). I Grademaal er denne Vinkel = —--------- = c ^0 17'. Hele Cirklens Omkreds, maalt i Buemaal, vil være 2 n ,'»2 n radians«). En ret Vinkel, maalt i Buemaal, er — (>— radians« ). 2 2 ' ‘