Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Magnetiske Kort. 117 som den lodrette Komposant*). Kraftens vandrette Komposant, den »vandrette Intensitet«, kan findes enten ved Svingnings- eller ved Afvignings-Metoden. Jord- magnetismens vandrette Intensitet var i 1892 i Køben- havn c. 0.18 Dyn, og den totale Kraft i Inklinations- naalens Retning c. 0.5 Dyn. Den magnetiske Kraft er uregelmæssigt fordelt paa Jordens Overflade og veksler med forskellige Breddeparalleler, idet den til- nærmelsesvis følger en af Biot opstillet Lov, efter hvilken Kraften er proportional med ]/1 4" 3 s^n 2 ^vor b er den magnetiske Bredde. 139. Magnetiske Kort. For paa en let Maade at skaffe sig en Oversigt over de magnetiske Forhold paa de forskellige Steder af Jorden, kan man paa for- skellig Maade konstruere magnetiske Kort. Man kunde saaledes paa et almindeligt Kort tegne smaa Kompas- naale, som ved deres Retning angav, hvorledes en virkelig Kompasnaal stiller sig paa hvert enkelt Sted, hvorved altsaa Kortet kom til at angive Jordens mag- netiske Kraftlinier. Men man kunde ogsaa trække Linier gennem de Steder paa Jorden, der have samme Deklination, de saakaldte isogone Linier. Forbinder man paa samme Maade de Punkter, i hvilke Held- ningen er den samme, med Linier, faas de saakaldte isokline Linier. De isogone Linier løbe for største Delen fra den magnetiske Nordpol ti] den magnetiske Sydpol, men paa Grund af Jordmagnetismens uregel- mæssige Fordeling er deres Form uregelmæssig. De isokline Linier løbe rundt som Breddeparalleler, men deres Form er ligeledes uregelmæssig. Saaledes vil den Linie, hvor Heldningen er 7 o °, løbe tværs over Eng- land, Wales og den sydlige Del af Irland, derpaa krysse Atla.nterha.vet i sydvestlig Retning, gaa, igennem de forenede Stater, drejende sig mod Nord, og netop skære Sydspidsen af Alaska. Den bøjer derefter igen noget af mod Syd igennem Kina, men drejer igen mod ’) H2 + V2 — I2, naar V er Kraftens lodrette Komposant.