Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
Grunden til Jordmagnetismen.
Linie vil være bugtet, dersom Magneten bevæger sig,
idet den fra Spejlet tilbagekastede Lysplet stadigt vil
flytte sig paa Papiret.
En Sammenligning mellem Optegnelser fra saa-
danne Apparater, de saakaldte »Magnetografer«,
der ere opstillede paa Stationer langt fra hinanden
paa Jordens Overflade, vil ventelig kunne give gode
Oplysninger om Grunden til Jordmagnetismen og
dens Forandringer, hvorom man hidtil ikke har kunnet
faa nogen paalidelig Oplysning.
Tilstedeværelsen af Jordstrømme (Pkt 403) viser sig at være knyttet
til Forandringer i Jordmagnetismen, og kan iagttages hver Gang, der viser
sig Nordlys, eller under en magnetisk Storm; men man er endnu ikke paa
det rene med, hvorvidt disse Strømme skyldes Forandringerne i Jordmagne-
tismen, eller om Forandringerne skyldes Strømmene,
Man ved, at Fordampningen (se Pkt. 63), der altid foregaar i Troperne,
foraarsager, at de opadstigende Strømme af varm Luft blive positivt elek-
triserede i Forhold til Jorden. Disse Luftstrømme bevæge sig mod Nord og
Syd henimod de koldere Polaregne, hvor de synke ned. Disse elektriserede
Luftstrømme ville virke (se Pkt. 337) ligesom virkelige elektriske Strømme,
og da Jorden roterer inden for dem, vil den blive paavirket magnetisk.
Hvorvidt der heri haves en tilstrækkelig Grund til Jordmagnetismens grade-
vise Forøgelse, er endnu et aabent Spørgsmaal.
Den Tiltrækning, som Solen og Maanen udøve paa Atmosfæren, og
hvorved de frembringe Strømninger, der svare til Havets Ebbe og Flod,
have muligvis ogsaa noget at gøre ined de Svingninger, der ere omtalte i Pkt.
142. Det er vigtigt at bemærke, at i alle magnetiske Storme ere For-
styrrelserne størst i de Egne, der ligge nærmest Polerne, og at de magne-
tiske Poler meget nær falde sammen med de Egne, hvor der findes den
største Kulde, samt at de Egne, hvor der viser sig flest Nordlys (Pkt 309),
ligge omtrent symetrisk rundt om den magnetiske Pol. Det skal tilføjes,
at Hovedretningen af de svage daglige Jordstrømme (Pkt. 403) gaar fra
Polerne hen imod Ækvator.
TREDIE KAPITEL
STRØMMENDE ELEKTRICITET.
XIII. Det simple Volta-Element.
147. Det er allerede bteven omtalt i Afsnit IV,
at Elektriciteten strømmer bort fra et ladet Legeme
gennem ethvert ledende Stof, som f. Eks. en Metaltraad