Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

i34 Lokal Virkning. men paa Overfladen af Kobberpladen (eller Kul- pladen, hvis der anvendes Kul). Denne tilsyneladende Overførelse af Brinten gennem Vædsken fra Zinkpladens Overflade til Kobberpladens Overflade er meget mærkelig. Den sindrige Teori derfor, som er opstillet af Grotthuss, er forklaret i Afsnit XXXVIH om Elektro-Kemi. Denne kemiske Virkning fortsættes, saa længe Strømmen vedvarer. Mængden af Zink, der opløses i hvert Element, er proportional med Mængden af Elektricitet, som strømmer rundt i Kredsløbet, medens Batteriet arbejder, eller er med andre Ord propor- tional med Strømstyrken. Mængden af Brint, der ud- vikles, er ogsaa proportional med Mængden af Zink, som fortæres, og med Strømstyrken. Efter at Syren har opløst Zinken i sig, vil Syren ikke længer virke som et fortærende Opløsningsmiddel; den er bleven »afstumpet« og omdannet til svovlsurt Zinkilte eller Zinksulfat. Batteriet vil derfor ophøre at virke, enten naar Zinken er fuldstændig opløst, eller naar Syrens Kraft er udtømt, det vil sige, naar den fuldstændig er bleven til svovlsurt Zinkilte. Tykke Zinkplader ville holde længe, men Syren maa hyppigt fornyes, og den brugte Vædske heldes væk. 161. Lokal Virkning. Naar Kredsløbet ikke er sluttet, er Strømmen standset, og der skulde ingen kemisk Virkning finde Sted, saalænge Batteriet ikke frembringer nogen Strøm. Den urene Handels-Zink bliver imidlertid ikke upaavirket af Syren, men opløses stadigt og afgiver Brintbobler. Denne lokale Virkning, som den kaldes, forklares paa følgende Maade: Uren- hederne i Zinken bestaa af Jern, Arsen og andre Me- taller. Er nu f. Eks. en lille Jerndel paa et eller andet Sted af Overfladen i Berøring med Syren, vil den i forhold til de Zinkdele, der ere i Nærheden af den, optræde som Kobberpladen i et Batteri, idet der vil opstaa en lokal Potentialforskel, hvor Metallerne ere i Berøring med hinanden; herved vil der frembringes en Strøm, som gaar fra Zinkdelene gennem Vædsken