Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

174 Ballistisk Galvanometer. rolig. Ere Strømmene derimod ulige stærke, vil Naa- len blive bevæget af den stærkeste af dem, med en Kraft, der svarer til Differentsen mellem de to Strømmes Styrke. 204. Ballistisk Galvanometer. For at kunne maale Styrken af Strømme, som kun vare et Øjeblik, benyttes Galvanometre, hvis Naal har en forholdsvis lang Svingningstid*). Dette er '1 ilfældet med en lang og tung Naal, eller med en Naal, der er gjort tung ved at indesluttes i et Blyhylster. Idet Naalen ud- fører sin langsomme Svingning, ligesom opsummerer den de forskellige Impulser, som en øjeblikkelig Strøm bibringer den. Sinus af det halve af den første Udslags- vinkel er proportional med den Mængde Elek- tricitet, som er gaaet igennem Vindingerne. Ladningen i en Kondensator vil saaledes kunne maales ved at udlade den gennem et ballistisk Galvanometer. XVIII. Strømmens kemiske Virkninger; Voltametre. 205. I Forbindelse med de inden i et Batteris Elementer foregaaende kemiske Virkninger, som altid ledsage t rembringelsen af en Strøm, opstaar der ogsaa kemiske Virkninger udenfor Batteriet, naar Strømmen ledes igennem visse Vædsker. Vædskerne kunne deles i tre Klasser: i) de, som slet ikke lede, som Terpentin og mange Olier, navnlig Petroleum; 2) de, som lede uden at blive adskilte, f. Eks. Kvik- sølv og andre flydende Metaller, der lede Strøm- men paa samme Maade som de faste Metaller; 3) de, som adskilles, naar de lede en Strøm, nem- lig fortyndede Syrer, Opløsninger af Metalsalte og visse faste, sammensatte Stoffer i smeltet Tilstand. ) Svingningstiden er den Tid, Naalen bruger til en enkelt Svingning.