Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

i8o Voltametre. 213. For at finde den Vægt af et hvilket som helst Grundstof, som en Strøm af bekendt Styrke ud- skiller af en elektrolytisk Opløsning i en kendt Tid, kan man benytte sig af nedenstaaende Ligning, hvor C er Strømstyrken (i Ampere), t Tiden (i Sekunder), z Stoffets elektro-kemiske Ækvivalent og w Vægten af det udskilte Grundstof: w = z C t □: udtrykt i Ord: Vægten (i Gram) af et Grund- stof, udviklet ved Elektrolyse, findes ved at multiplicere dets elektro-kemiske Ækvivalent med Strømstyrken (i Ampere) og Tiden (i Se- kunder), i hvilken Strømmen har virket. Eksempel. Strømmen fra 5 Daniells Elementer er i ti Mi- nutter gaaet igennem to elektrolyt! ske Celler, af hvilke den ene indeholder en Sølvopløsning, den anden syreholdigt Vand. Et i Kredsløbet indsat Tangent-GaTvanometer viser, at Strømstyrken er 0.5 Ampére. Vægten af det udfældede Sølv vil være 0.001 1180 . 0.5 . 10 . 60 = 0.3354 Gram, medens Vægten af den i den anden Celle udviklede Brint vil være 0.000 010 352.0.5 . 10 . 60 — 0.003 105 6 Gram. 214. Voltametre. Den anden af de ovenfor nævnte Love, at Vægtmængden af de Ioner, der ud- skilles i en given Tid, er proportional med Strømstyrken, kaldes undertiden, efter dens Opdager, Faradays Lov. Faraday paaviste, at Loven sætter os i Stand til at maale Strømstyrken ved kemiske Midler, og han kaldte en elektrolytisk Celle, der er indrettet til at bestemme Styrken af en elektrisk Strøm ved dens kemiske Virk- ning, et Voltameter. 215. Vand-Voltametre. Det Apparat, der er vist i Fig. 80, kan passende kaldes et Vand-Voltameter, naar Rørene, der opsamle Luftarterne, blive inddelte ten«. Kobberets Atomvægt er 63, det vil sige, at dets Atomer ere 63 Gange tungere end Brintens. Men i kemiske Forbindelser erstatter eet Atom Kobber to Atomer Brint eller gælder for to Atomer Brint; derfor gælde rø/a eller 31.5 Vægtdele Kobber det samme som 1 Vægtdel Brint. I alle Tilfælde er det kemiske »Ækvivalent» Brøken _ . . . gyldigheden, yyldighed kaldes ogsaa Valens. Omstaaende TabeL giver de nødven- d‘ge Oplysninger.