Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
i88 Muskel-Sammentrækninger. Følgende Forsøg viser Virkningen af svage Strømme paa koldblodige Dyr. Lægges en Kobber- (eller Sølv-) Mønt paa et Stykke Zinkplade, og lader man derpaa en almindelig Have-Snegl krybe paa Zinken, saa vil den, i det Øjeblik den kommer i Berøring med Kobberet, pludselig trække Følehornene til sig og trække hele Kroppen sammen. Lader man den krybe over to Kobbertraade og sætter dem i Forbindelse med et svagt Element, vil den øjeblikkelig tilkendegive Strøm- mens Slutning ved lignende Sammentrækninger*). 229. Muskel-Sammentrækninger. I 1678 viste Swammerdam Storhertugen af Toscana, at naar et Stykke af en Muskel af et Frølaar med vedhængende Nerve blev bundet til en Sølvtraad, og derefter blev holdt over en Kobberopstander, saaledes at saa vel Nerven som Traaden berørte Kobberet, vilde Musklen øjeblikkelig trække sig sammen. Mere end et Aar- hundrede senere blev Galvanis Opmærksomhed hen- ledet herpaa ved hans Iagttagelse af de krampagtige Sammentrækninger i nylig dræbte Frøers Laar, som under Paavirkning af »Bagslag« opstod hver Gang en Elektricermaskine, der var anbragt i Nærheden, blev udladet. Uden at kende Swammerdams Forsøg op- dagede han i 1786 den Kendsgerning, (som vi have hentydet til i Pkt. 148, idet den sluttelig førte til Op- dagelsen af Volta-Søjlen,) at naar Nerve og Muskel røre ved to uensartede Metaller, der ere i Berøring med hinanden, vil der finde en Sammentrækning af Musklen Sted. Frølaar, præparerede efter Galvanis Anvisning, er vist i Fig. 82. Efter at Dyret er dræbt, skæres Baglemmerne af og flaas-, Laarnerverne og deres Forbindelse med Ryghvirvlerne borttages ikke. Laarene bibeholde deres Sammentrækningskraft nogle Timer efter Døden. Frølaar, der ere tilberedte paa denne Maade, kunne tjene som et overordentlig fint ) Man vil næppe tro, at en vis Jules Alix for Alvor en Gang har fore- slaaet et Telegrafsystem, grundet paa disse fysiologiske Fænomener.