Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i88
Muskel-Sammentrækninger.
Følgende Forsøg viser Virkningen af svage Strømme
paa koldblodige Dyr. Lægges en Kobber- (eller Sølv-)
Mønt paa et Stykke Zinkplade, og lader man derpaa
en almindelig Have-Snegl krybe paa Zinken, saa vil
den, i det Øjeblik den kommer i Berøring med Kobberet,
pludselig trække Følehornene til sig og trække hele
Kroppen sammen. Lader man den krybe over to
Kobbertraade og sætter dem i Forbindelse med et
svagt Element, vil den øjeblikkelig tilkendegive Strøm-
mens Slutning ved lignende Sammentrækninger*).
229. Muskel-Sammentrækninger. I 1678 viste
Swammerdam Storhertugen af Toscana, at naar et
Stykke af en Muskel af et Frølaar med vedhængende
Nerve blev bundet til en Sølvtraad, og derefter blev
holdt over en Kobberopstander, saaledes at saa vel
Nerven som Traaden berørte Kobberet, vilde Musklen
øjeblikkelig trække sig sammen. Mere end et Aar-
hundrede senere blev Galvanis Opmærksomhed hen-
ledet herpaa ved hans Iagttagelse af de krampagtige
Sammentrækninger i nylig dræbte Frøers Laar, som
under Paavirkning af »Bagslag« opstod hver Gang en
Elektricermaskine, der var anbragt i Nærheden, blev
udladet. Uden at kende Swammerdams Forsøg op-
dagede han i 1786 den Kendsgerning, (som vi have
hentydet til i Pkt. 148, idet den sluttelig førte til Op-
dagelsen af Volta-Søjlen,) at naar Nerve og Muskel
røre ved to uensartede Metaller, der ere i Berøring
med hinanden, vil der finde en Sammentrækning af
Musklen Sted. Frølaar, præparerede efter Galvanis
Anvisning, er vist i Fig. 82. Efter at Dyret er dræbt,
skæres Baglemmerne af og flaas-, Laarnerverne og
deres Forbindelse med Ryghvirvlerne borttages ikke.
Laarene bibeholde deres Sammentrækningskraft nogle
Timer efter Døden. Frølaar, der ere tilberedte paa
denne Maade, kunne tjene som et overordentlig fint
) Man vil næppe tro, at en vis Jules Alix for Alvor en Gang har fore-
slaaet et Telegrafsystem, grundet paa disse fysiologiske Fænomener.