Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
190 Betingelser for Muskel-Sammentrækninger. tænkt sig at benytte elektriske Strømme som et Hjælpe- middel ved Druknedes Genoplivelse, idet Brystmusk- lernes Sammentrækning skulde tjene til at sætte Aande- drættet i Virksomhed. De smaa Muskler, der ere for- bundne med Hovedets Haarrødder, synes at være i høj Grad følsomme for elektriske Paavirkninger, naar man ser hen til den Lethed, med hvilken Elektricering bringer Haarene til at rejse sig. 230. Betingelser for Muskel-Sammentrækninger. For at frembringe Muskel - Sammentrækning maa den elektriske Strøm gaa igennem en Del af Nerven paa langs. I et frisk præpareret Frølaar frembringer Strømmen kun Sammentrækning momentant, hver Gang- Kredsløbet sluttes eller brydes. En Række hurtige Afbryd- ninger og Slutninger af en Strøm vil foraarage en ny Sam- mentrækning, forinden den foregaaende er ophørt, og Musklen vil derfor vise en vedvarende Sammentrækning, der minder om S t i v k r am p e. Den præparerede Frø bliver efter kort Tids Forløb mindre følsom, og en »direkte« Strøm (det vil sige en Strøm, der gaar gennem Nerven fra Hjernen til Musklen) vil kun frembringe en Virkning, naar Kredsløbet sluttes, medens en »omvendt« Strøm, kun vil frembringe en Virkning, naar Kredsløbet brydes. Matteucci, som iagttog dette, opdagede ogsaa ved Forsøg paa levende Dyr, at der er Forskel paa Føle- og Bevægelsesnervernes Ledeevne, idet en »direkte« Strøm paavirker Bevægelsesnerven, naar Kredsløbet sluttes, og Følenerven, naar det brydes, medens en »omvendt« Strøm frembringer det modsatte Resultat. Der kendes imidlertid ikke meget til Betingelserne for Nervernes Ledeevne; de lede bedre end Muskelfibre, Brusk eller Ben; men af alle de Stoffer, der findes i Legemet, leder Blod bedst. Utvivlsomt elektrolysere stærke Strømme Blodet noget, idet det og Albuminen, som det indeholder, bringes til at størkne. Evnen til at trække sig sammen under Paavirkning af Strømmen synes at være en Egenskab, der udmærker Celleslimen (Protoplasmaen) i alle dens forskellige Former; Amøben,