Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Dyrisk Elektricitet. 191 den mest formløse Organisme, viser Sammentrækninger. Ritter opdagede, at den følsomme Mimose trækker sig sammen, naar den elektriceres, og Burdon Sanderson har godtgjort, at denne Egenskab ogsaa findes hos andre Planter, idet han har paavist den hos den kødædende Plante, Fluefangeren (Dionæa) *). 231. Dyrisk Elektricitet. Endskønt Galvani i sine sidste Skrifter endelig indrømmede, at den Elek- tricitet, der virker paa denne Maade, havde sin Op- rindelse fra de anvendte Metaller, hævdede han dog, at der fandtes dyrisk Elektricitet i Muskler og Nerver. Han paaviste, at man kunde frembringe Sammentrækninger uden at benytte noget Metal, ved kun at berøre Nerven paa to forskellige Steder efter Længden med et lille Stykke Muskel, der var skaaret af en levende Frø, og at en Leder af eet Metal, der forbandt en Nerve med en Muskel, ligeledes var til- strækkelig til at frembringe Sammentrækninger i denne. Galvani og Aldini betragtede dette som et Modbevis mod Voltas Berørings-Teori. Volta betragtede det derimod som et Bevis for, at Berøringen mellem Nerve og Muskel selv frembragte modsatte elektriske Til- stande paa samme Maade som to uensartede Metaller. Nobili viste senere, at naar Nerven og Musklen af en Frø ved en Vandkontakt forbindes med hver sin Klemskrue paa et følsomt Galvanometer, frem- bringes der en Strøm, som varer i flere Timer. Han anbragte flere Frølaar i Række efter hinanden, lige- som Elementerne i et Batteri, hvorved han forøgede Strømmen. Matteucci paaviste, at der findes en E. M. K. i Musklen alene. Du Bois Reymond har paa- vist, at naar Enden af en Muskel skæres tværs over, ville Enderne af Muskelfibrene i Snittet være negative og Siderne af Muskelfibrene positive, og at denne Potentialforskel vil frembringe en Strøm, selv om *) En nordamerikansk Plante af samme Familie som den indenlandske Plante Soldug, hvis Blade ligeledes klemme sammen om Insekter o. 1. og udsuge dem. O. A.