Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
Potential. 197 for at bringe en Enhed af positiv Elektricitet ind til Punktet fra en uendelig Afstand. Havde A’s Ladning været negativ, vilde Kraften have været en Tiltrækningskraft, i hvilket Tilfælde vi teo- retisk skulde have maalt Potentialet i P enten ved den omvendte Fremgangsmaade, nemlig ved at anbringe en positiv Enhed i P og derpaa imod Tiltrækningskraften fjerne den til en uendelig lang Afstand, eller ved at maale det Arbejde, som en positiv Enhed vil af- give ved at tiltrækkes ind til P fra en uendelig lang Afstand. Det kan vises, at naar der er flere end eet elektri- seret Legeme, der skal tages i Betragtning, er Poten- tialet, som skyldes dem alle, i et hvilket som helst Punkt lig Summen af Potentialerne (i det paagældende Punkt) af hver af dem for sig. 238. Det kan ogsaa vises, at Potentialet i et Punkt P, i Nærheden af et elektriseret Legeme A, er lig. Mængden af Elektricitet i A, divideret med Af- standen mellem A og P, eller: hvis vi kalde Mængden af Elektricitet for q og Afstanden for r, bliver Poten- tialet — *). Findes der et vist Antal elektriserede r Legemer i forskellige Afstande fra P, kan man beregne den særlige Værdi af Potentialet —, der skyldes hvert r af de elektriserede Legemer for sig, og derfor kan Potentialet i P findes ved at dividere Mængden af hver Ladning med dens Afstand fra Punktet P, og derpaa addere de saaledes fundne Størrelser sammen. Bogstavet V be- nyttes som Regel for at betegne Potentialet. Potentialet i et Punkt P ville vi kalde VF, og vi have da *) Det fuldstændige Bevis fordrer en elementær Anvendelse af Integral- regning, men et simpelt geometrisk Bevis, tilstrækkeligt til vort Brug, er givet nedenfor.