Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
Elektriske Enheder. 213 mod Jordens Midtpunkt, o: dets Vægt (i Dyn), findes ved at multiplicere dets Masse (i Gram) med Værdien af g paa det sær- lige Sted, hvor Kraften udøves. Arbejde. — Enhed for Arbejde er det Arbejde, der ud- kræves for at overvinde Enhed af Kraft under Tilbagelæggelseh af Enhed af Afstand, o: for at føre et Legeme gennem en Af- stand af i Centimeter imod en Kraft (Modstand) paa 1 Dyn. Den kaldes en Erg. Da »Vægten« af et Gram er 1 .981 eller 981 Dyn, er det Arbejde, der udføres ved at løfte et Gram en Centimeter imod Tyngdekraften, 981 Erg. Energi. — Enhed for Energi er ogsaa Erg; thi et Lege- mes Energi maales ved det Arbejde, det kan udføre. Varme. — Enhed for Varme (undertiden kaldet en Kalorie) er den Mængde Varme, der fordres for at opvarme en Gram- Masse Vand fra o til 1 0 (C.). Det mekaniske Ækvivalent for denne Varmemængde er 42 Millioner Erg, som er Værdien af Joules Ækvivalent, udtrykt i absolut (C. G. S.) Maal (se Pkt. 367). , AlV.Ter^ndførT .f’r'8 un.dertidt:n »absolute« Enheder. Betegnelsen absolut er indført af Gauss for derved at angive, at de ere uafhæneize baade af Størrelsen af et hvilket som helst særlig? Instrument og af Tyngde kraftens Værd, paa et hv.lket som helst Sted og af alle andre vilkaarlige Størrelser end de tre Grundmaal for Længde, Masse og Tid Det er imid- lertid hensigtsmæssigere at benytte Betegnelsen »C. G. S.-Enheder«, fordi de ere udledede af Centimeter, Gram og Sekund. 256. Elektriske Enheder. Der er to Systemer af elek- triske Enheder, der udledes af de til Grund liggende »C. G. S.- Enheder« , og af hvilke det ene er baseret paa den Kraft, med hvilken to Elektricitetsmængder paavirke hinanden, medens det andet er baseret paa den Kraft, hvormed to Magnetpoler gensidig virke paa hinanden. Enhederne i det første System kaldes elektrostatiske Enheder, i det andet elektromagnetiske Enheder. Den vigtige Forbindelse mellem disse to Systemer er forklaret i Slutningen af Afsnit XXX. 257. Elektrostatiske Enheder. Der findes intet særligt Navn for de elektrostatiske Enheder for Mængde, Potential, Kapa- citet o. s. v. Grunden til at antage nedenstaaende Værdier som Enheder er givet enten i første Kapitel eller i dette Kapitel. Enhed for Mængde. — Enhed for Mængde er den Elektricitetsmængde, som anbragt i en Afstand af en Centimeter (i Luften) fra en lige saa stor og ensartet Mængde frastøder den med en Kraft af en Dyn. (Pkt. 236). Potential. — Da Potentialet maales ved det Arbejde, der udføres ved at bevæge en Enhed af positiv Elektricitet imod de elektriske Kræfter, maales Enhed for Potential ved Enhed af Ar- bejde eller Erg. Enhed for Potentialforskel. — Der findes Enhed af Potentialforskel mellem to Punkter, naar der udfordres et Arbejde paa en Erg for at bringe en Enhed af positiv Elektricitet fra det ene Punkt til det andet imod den elektriske Kraft (Pkt. 242Y