Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektriske Enheder.
213
mod Jordens Midtpunkt, o: dets Vægt (i Dyn), findes ved at
multiplicere dets Masse (i Gram) med Værdien af g paa det sær-
lige Sted, hvor Kraften udøves.
Arbejde. — Enhed for Arbejde er det Arbejde, der ud-
kræves for at overvinde Enhed af Kraft under Tilbagelæggelseh
af Enhed af Afstand, o: for at føre et Legeme gennem en Af-
stand af i Centimeter imod en Kraft (Modstand) paa 1 Dyn.
Den kaldes en Erg. Da »Vægten« af et Gram er 1 .981 eller
981 Dyn, er det Arbejde, der udføres ved at løfte et Gram en
Centimeter imod Tyngdekraften, 981 Erg.
Energi. — Enhed for Energi er ogsaa Erg; thi et Lege-
mes Energi maales ved det Arbejde, det kan udføre.
Varme. — Enhed for Varme (undertiden kaldet en Kalorie)
er den Mængde Varme, der fordres for at opvarme en Gram-
Masse Vand fra o til 1 0 (C.). Det mekaniske Ækvivalent for
denne Varmemængde er 42 Millioner Erg, som er Værdien af
Joules Ækvivalent, udtrykt i absolut (C. G. S.) Maal (se Pkt. 367).
, AlV.Ter^ndførT .f’r'8 un.dertidt:n »absolute« Enheder. Betegnelsen
absolut er indført af Gauss for derved at angive, at de ere uafhæneize
baade af Størrelsen af et hvilket som helst særlig? Instrument og af Tyngde
kraftens Værd, paa et hv.lket som helst Sted og af alle andre vilkaarlige
Størrelser end de tre Grundmaal for Længde, Masse og Tid Det er imid-
lertid hensigtsmæssigere at benytte Betegnelsen »C. G. S.-Enheder«, fordi de
ere udledede af Centimeter, Gram og Sekund.
256. Elektriske Enheder. Der er to Systemer af elek-
triske Enheder, der udledes af de til Grund liggende »C. G. S.-
Enheder« , og af hvilke det ene er baseret paa den Kraft, med
hvilken to Elektricitetsmængder paavirke hinanden, medens det
andet er baseret paa den Kraft, hvormed to Magnetpoler gensidig
virke paa hinanden. Enhederne i det første System kaldes
elektrostatiske Enheder, i det andet elektromagnetiske
Enheder. Den vigtige Forbindelse mellem disse to Systemer er
forklaret i Slutningen af Afsnit XXX.
257. Elektrostatiske Enheder. Der findes intet særligt
Navn for de elektrostatiske Enheder for Mængde, Potential, Kapa-
citet o. s. v. Grunden til at antage nedenstaaende Værdier som
Enheder er givet enten i første Kapitel eller i dette Kapitel.
Enhed for Mængde. — Enhed for Mængde er den
Elektricitetsmængde, som anbragt i en Afstand af en Centimeter
(i Luften) fra en lige saa stor og ensartet Mængde frastøder den
med en Kraft af en Dyn. (Pkt. 236).
Potential. — Da Potentialet maales ved det Arbejde, der
udføres ved at bevæge en Enhed af positiv Elektricitet imod de
elektriske Kræfter, maales Enhed for Potential ved Enhed af Ar-
bejde eller Erg.
Enhed for Potentialforskel. — Der findes Enhed af
Potentialforskel mellem to Punkter, naar der udfordres et Arbejde
paa en Erg for at bringe en Enhed af positiv Elektricitet fra det
ene Punkt til det andet imod den elektriske Kraft (Pkt. 242Y