Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

22Ö Specifisk Fordelingsevne. der anvendes, f. Eks. Svovl i Stedet for Luft, vil Kapa- citeten omtrent blive tre Gange saa stor, thi Svovl er i Besiddelse af en meget stor Fordelingsevne og over- fører den elektrostatiske Fordeling igennem sig tre Gange saa godt som Luft. Navnet specifisk Forde- lingsevne (spec, inductive capacity) anvendtes af Fara- day for at betegne, hvor mange Gange Kapaciteten af en med et eller andet bestemt dielektrisk Stof for- synet Kondensator var større end Kapaciteten af en IAiftkondensator uf samme Størrelse. Den specifiske Fordelingsevne af tør Luft, ved en Varmegrad af o° C. og 760 Mm. Tryk, tages som Enhed. Cavendish maalte i Aaret 1775 den specifiske For- delingsevne af Glas, Voks og andre Stoffer ved at an- vende dem i Kondensatorer af to cirkelformede Metal- plader og ved at sammenligne disse Kondensatorers Kapacitet med en Luftkondensators (omtrent som den i Fig. 27 afbildede) og med andre Kondensatorers, som han kaldte »Prøveplader«. Han gik endog saa vidt, at han sammenlignede disse »Prøvepladers« Kapa- citet med Kapaciteten af en Kugles, der var i2T/2“ i Diameter, og som var ophængt i Midten af et Værelse. 269. Faradays Forsøg. 1 1837 opdagede Fara- day, som ikke kendte noget til Cavendish’s dengang- ikke offentliggjorte Undersøgelser, uafhængigt af disse den specifiske Fordelingsevne, og maalte Værdien af den for forskellige Stoffer, idet han til disse Under- søgelser brugte to Kondensatorer, hvis Form er vist Fig. 92. Hver af dem bestod af en Messingkugle A, der var indesluttet i en hul Messingkugle B og isoleret ved^ en lang Prop af Skellak, igennem hvilken der gik en Traad, som endte i Kuglen a. Den ydre Kugle bestod af to Halvdele, som kunde skilles fra hinanden, for at det hule Rum kunde fyldes med det Stof, han ønskede at undersøge. Han sammenlignede da Appa- raternes Kapaciteter, naar et af dem var fyldt med det Stof, han vilde undersøge, medens det andet var