Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Specifisk Fordelingsevne. 227 fyldt med tør Luft. Maaden, paa hvilken Forsøget blev udført, var meget simpel. Den ene af Kondensatorerne blev ladet mecl Elektricitet, hvorpaa dens Ladning blev fordelt mellem begge Kondensatorerne ved at bringe de to indre Belægninger i metallisk Forbindelse med hinanden, og ligeledes de ydre Belægninger. Vare deres Kapaciteter lige store, vilde Ladningen blive delt i to lige store Dele, og Poten- tialet vilde efter Berøringen være netop det halve af, hvad det var i den ladede Kondensator før- end Berøringen. Var den enes Kapacitet større end den andens, vilde det endelige Potential ikke være nøjagtig det halve af det oprindelige, fordi Ladningen ikke vilde blive ligelig delt, men vilde blive delt i Forhold til Kondensatorernes Kapaciteter. Ladningernes Potentialer maaltes før og efter Berøringen ved Hjælp af en Snonings-Vægt*). Faraday fandt ved sine Forsøg følgende Værdier: Svovl 2.26; Skellak 2.0; Glas 1.76 eller mere. 270. Nyere Undersøgelser. Efter 1870 er vort Kendskab ti! disse Stoffer blevet betydelig forøget. Gibson og Barclay Fig. 92. *) Værdien af den specifiske Fordelingsevne k kunde beregnes paa føl- gende Maade : q =vc =V1C+V1Ck (hvor C er det første Apparats Kapacitet, V dets Potential ogV1 Poten tialet efter Berøringen med det andet Apparat, hvis Kapacitet er CVb' følgelig have vi V = V1(z + k) ' , V —V1 og k = -Vj-. !5