Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

242 Udladningens kemiske Virkninger. sikker paa god Isolation, heldes nogle faa Draaber Stenolie eller Bomolie paa de Steder af Glasset, hvor Ledningerne berøre det. Et Stykke tørt Træ, der be- handles paa samme Maade, spaltes af en kraftig Gnist. Ledes en Gnist gennem et fast tilproppet Glasrør, der er fyldt med Vand, vil Glasset ved den pludselige Udvidelse af Vædsken blive sønderdelt i smaa spidse Stykker. Den mekaniske Virkning, der er en Følge af, at Elektriciteten udlader sig som smaa Pensler, er omtalt i Punkt 43, og den elektriske Strøms mekaniske Virk- ning er beskreven i Afsnit XIX. 285. Lullins Forsøg. Gennembores et Kort- blad af en elektrisk Gnist imellem to Metalspidser, vil man iagttage to mærkelige Ting. For det første vil Kanten af Hullet være flosset ud til begge Sider, som om Hullet var bleven boret fra Midten ud- efter. For det andet vil, dersom de to Spidser ikke ere stillede nøjagtig lige over for hinanden, Hullet ligge nærmere ved den negative Spids; foretages Forsøget i lufttomt Rum, vil Hullet ikke blive for- rykket, men vil ligge midt imellem Spidserne. 286. Kemiske Virkninger. De kemiske Virk- ninger, som frembringes af en elektrisk Strøm, ere bievne beskrevne i Afsnitene XIV og XVIII. Lignende Virkninger kunne opstaa ved den elektriske Gnist, samt ved den lydløse Lys - Udladning (Pkt. 290). Faraday paaviste imidlertid, at alle Arter Elektricitet fra forskellige Kilder frembringe de samme kemiske Virkninger, og han betragtede dette som et afgørende Bevis for, at der ikke er nogen Væsens-Forskel mellem al den Elektricitet, der frembringes paa forskellig Maade. Springe Gnisterne fra en Elektrisermaskine over paa et Stykke hvidt Klatpapir, der er fugtet med Jodkaliumklister, vil der vise sig brune Pletter, hvor Gnisten har frembragt en kemisk Adskillelse og fri- gjort Jod.