Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

248 Gnistens Længde. fra en mindre Kugle eller en afrundet Traadende. Pensel-Udladningen er større og mere forgrenet, naar en positiv Ladning udlades, end naar det er en negativ Ladning. Wheatstone fandt ved Hjælp af sit omdrejende Spejl, at Pensel - Udladningen i Virkeligheden er en Række af Smaagnister, der følge hurtigt oven paa hinanden. Dersom den afrundede Konduktor ombyttes med en spids, vil Penslen forsvinde, og der vil nu vise sig et roligt og uafbrudt lysende Punkt, der hvor de elektriserede Luftdele strømme bort fra Spidsen. For- sinkes den ved Luftdelene tilvejebragte Bortførelse af Elektriciteten, vil Penslen atter vise sig i Stedet for det lysende Punkt. Hvor en negativ Ladning udlades fra en Spids, viser det sig ofte, at det lysende Punkt er skilt fra Konduktorens Overflade ved et mørkt Rum, hvor Luften leder Elektriciteten uden at blive lysende. Dette Fænomen, som Faraday kaldte »mørk Udlad- ning«, ses tydeligt, naar Elektriciteten udlades gennem fortyndede Luftarter i udpumpede Rør. 291. Gnistens Længde. I al Almindelighed for- øges Længden af Gnisterne mellem to Konduktorer med F orskellen mellem deres Potentialer. Man har endvidere fundet, at Længden forøges, naar Lufttrykket formindskes. Riess har fundet, at Gnistlængden for- øges i et torhold, der er noget større end Forskellen mellem Potentialerne. Wm. Thomson maalte ved Hjælp af et »absolut Elektrometer« (Pkt. 261) den Potential- forskel, der er nødvendig for at frembringe en Gnist- Udladning mellem to parallele Plader i forskellige Af- stande. Hans nøjagtige Forsøg bekræfte Riess’s Iagt- tagelser. For saaledes at frembringe en Gnist i 0.1 Mm. Afstand, maa Potentialforskellen være 2.7 (vilkaarlige) Enheder; i 0.5 Mm. 7.3 Enheder; i 1 Mm. 12.6 En- heder og i 1.5 Mm. 17.3 Enheder. De la Rue og Muller have ved deres store Batteri (Pkt. 174) fundet, at ved en Potentialforskel paa 1000 Volt var den Af- stand, som Gnisten kunde gennembryde, kun 0.0127 Cm.,