Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Gnistens Længde. 249 og ved en Potentialforskel paa 10000 Volt kun 1.369. Deres 11000 Sølv - Elementer ga,v en Gnist, der var 1.59 Cm. lang. For at frembringe en Gnist paa Vi Mils Længde gennem Luft af almindeligt Tryk, fordres der derfor en Potentialforskel, der er større end den, som kan frembringes af 1 000 000 000 Daniells Elementer! Længden af Gnisten er forskellig i forskellige Luftarter, idet den omtrent er to Gange saa lang i Brint som i atmosfærisk Luft af samme Tæthed, og længere i atm. Luft end i Kulsyre. I fortyndet Luft er Gnisten længere. Snow Harris mente at have godtgjort, at Længden af Gnisten er omvendt proportional med Lufttrykket; denne Lov er ikke fuldstændig korrekt, men gælder tilnærmelsesvis for Tryk, der ligge mellem 11 og 29 Tommer Kviksølv (1 Atmosfære). Ved lavere Tryk maa, som Gordon fornylig har paavist, Potentialforskellen være større for at frembringe en Gnist, end den i tølge Harris’s Lov skulde være. Af dette synes det at frem- gaa, at et tyndt Lag af Luft vil gøre forholdsvis større Modstand mod Gnistens Gennemtrængningskraft end et tykkere Lag af Luft og være i Besiddelse af større dielektrisk Modstandsevne. Et fuldstændig lufttomt Rum er en komplet Isolator, idet der ingen Gnist vil kunne gaa igennem det. Det er muligt at tømme et Rør saa fuldstændig for Luft, at ingen af vore elektriske Maskiner eller Apparater kan sende en Gnist igennem det, se v om det kun er 1 Cm. langt. Paa den anden Side vil en stor Forøgelse af Trykket ogsaa forøge Luftens dielek- triske Modstandsevne, saa at den bedre modstaar Gnistens Gennemgang. Cailletet sammentrykkede tør Luft til 40 å 50 Atmosfærers Tryk og fandt, at selv Gnister fra en kraftig Induktionsrulle ikke vare i Stand til at slaa igennem paa en Afstand af 0.05 Cm. Længden af Gnisten (i Luften) er ogsaa paavirket af