Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
2ÖO Tordenvejrets Teori. selve Luften og blive derfor stærkere ladede. Efter- haanden som de falde ned paa Grund af Tyngde- kraften og forene sig, forøges Styrken af deres Lad- ninger. Lad os saaledes antage, at 8 smaa Draaber forene sig til i, saa vil denne ene have otte Gange saa stor en Elektricitetsmængde fordelt paa Overfladen af en enkelt Kugle med dobbelt saa stor Radius (og derfor dobbelt saa stor Kapacitet, se Pkt. 247) som de oprindelige Draaber, og dens elektriske Potential vil altsaa være fire Gange saa stort. Dersom en Sky- masse nu bestaar af saadanne ladede Kugler, vil dens Potential derfor vokse gradevis ved Draabernes Sammen- smeltning, og Elektriseringen af Skyens nederste Flade vil blive større og større, idet Jordens Overflade under- neden virker som en Kondensatorplade og ved For- deling lades med den modsatte Art af Elektricitet. I et bestemt Øjeblik bliver Potentialforskellen saa stor, at det mellemliggende Luftlag giver efter for Spæn- dingen, og der foregaar en eksplosiv Udladning paa det Sted, hvor Luften gør mindst Modstand. Denne Lyn- gnist, der kan være mere end en Fjerdingvej lang, udlader kun den Elektricitet, som er bleven ophobet paa Skyens Overflade, og de andre Dele af Skyen ville nu indvirke paa den udladede Del, idet de frem- bringe Tiltrækninger og Udladninger indvendig i Sky- massen. Ved disse Vekselvirkninger mellem Skyens enkelte Dele kan man gøre Rede for Tordenvejrets Skydannelser: en bestemt begrænset, nedadtil flad Skymasse, der ser ud, som om den kogte foroven, eller som om der stadig steg Dampmasser op fra den. 304. Lyn og Torden. Arago skelner mellem tre Slags Lyn: i) Sigsakformede Lysglimt eller »gaffeldelte Lyn« som de sædvanlig forekommende. Sigsak- Formen skyldes sandsynligvis Tilstedeværelsen af faste Smaadele i Luften, eller en spredt Elektri- sering omkring i Luften, der bevirker, at den krogede Vej yder den mindste Modstand. 2) Flade-Lyn, ved hvilke hele Overflader lyses op paa een Gang, ere