Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Nordlys. 267 Minimum Kl. 10 E. M. om Sommeren og Kl. 7 E. M. om Vinteren. Maksimum svarer til de Timer, da Temperaturen skifter, Minimum til dem, der have konstant Temperatur. I Paris har M. Mascart kun fundet eet Maksimum, lige før Midnat; ved Solopgang formindskes Elektriciteten indtil omtrent Kl. 3 E. M., da den har naaet et Minimum, hvorefter den igen sti- ger indtil Nattens Frembrud. Vort Kendskab til dette vigtige Emne er imidlertid meget ufuldkomment. Vi vide ikke en Gang, om alle Variationerne i Jordens Elektrisering i Forhold til Luf- ten skyldes Aarsager, der virke over eller under Jor- dens Overflade. Samtidige Iagttagelser paa forskellige Steder og i forskellige Højder savnes i høj Grad. 309. Nordlys. I alle nordlige Egne paa Jorden indtræffer Aurora borealis eller »Nordlys« af og til; indenfor og i Nærheden af Polarkredsen ses de næsten hver Nat. Lignende Lys ses ogsaa i Jordens sydlige Polaregne og kaldes Aurora australis. Set paa evropæiske Breddegrader bestaar Nordlyset sædvanlig af et Antal Striber og Streger af ubestemt Form og af biøg Farve (undertiden med røde og andre Farver), der enten gaa straaleformet ud som en Vifte fra Hori- sonten i Retning af (magnetisk) Nord eller danne en Bue tværs over den Del af Himlen. En vis blinkende eller strømmende Bevægelse i Striberne kan ofte iagt- tages. Under meget gunstige Omstændigheder kan Nordlyset udstrække sig over hele Himlen. 1 ilstede- værelsen af Nordlys er som Regel ledsaget af magne- tiske Storme (Pkt. 145), der paavirke Kompasnaalen over udstrakte Egne af Jordkloden. Denne Kendsger- ning og Stillingen af Nordlysbuen og Striberne i For- hold til den magnetiske Meridian give en bestemt Anvisning paa at henføre Lyset' til en elektrisk Oprin- delse — en Antagelse som bekræftes af mange Over- ensstemmelser, der ere fundne imellem Nordlysfæno- menerne og Udladningsfænomenerne i fortyndet Luft (Pkt. 292 og 294). Paa vore Breddegrader paavirker