Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Elektrodynamik. 3°3 til, at hesteskoformede Elektromagneter ere kraftigere end lige Elektromagneter af samme Vægt. Der fordres en vis Tid til at magnetisere en Jernkærne. Dette skyldes dels den Omstændighed, at Strømmen, naar Kredsløbet sluttes, ikke øjeblikkelig faar sin fulde Styrke, idet den forsinkes ved Selvinduktionens modvirkende elektromotoriske Kraft (Pkt. 404), og dels skyldes det Tilstedeværelsen af forbigaaende, modvirkende Induk- tionsstrømme (Pkt. 393) i selve Jernet. Faradays store Elektromagnet i »Royal Institution« bruger næsten to Sekunder til at opnaa sin Maksimumsstyrke. Store Dynamo-Maskiners Elektromagneter bruge ofte ti Mi- nutter eller mere, inden de have faaet den Magnetisme, der er nødvendig, for at de kunne virke. XXVII. Elektrodynamik. 331. Elektrodynamik. I 1821, næsten umiddel- bart efter Ørsteds Opdagelse af en Strøms Virkning paa en Magnet, opdagede Ampére, at en Strøm paa- virker en anden Strøm, idet den tiltrækker den*) eller frastøder den i Henhold til visse bestemte Love. Disse Virkninger undersøgte han ved Forsøg, og paa disse byggede han en Teori om den Kraft, hvormed en Strøm paavirker en anden. Den Del af Videnskaben, som omhandler den Kraft, hvormed en Strøm paavirker en anden, kaldte han Elektrodynamik. 332. Lovene om parallele og skraatstillede Kredsløb. De af Ampére opdagede Love ere: !• To parallele Dele af et Kredsløb til- trække hinanden, hvis Strømmene gennem dem gaa i samme Retning, og frastøde hinanden, dersom Strømmene gaa i modsatte Retninger. *) Det vilde være korrektere at tale om, at Kraften virker paa strøm- førende Ledere, end at tale om, at den virker paa Strømmen. Det er omtvistet, hvorvidt Strømmen i en Ledei tiltrækkes; vi vide kun med Sikkerhed, at Lederen selv paavirkes af en Kraft. Se Pkt. 337.