Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1
3°2 Lovene for Elektromagneter.
denne Formel med stort Held ved Beregningen af
dynamo-elektriske Maskiner. Analoge Formler ere bievne
benyttede af Rowland og af Kapp.
Det maa bemærkes, at naar Elektromagneter be-
vikles med mange Vindinger af fin Traad, ville disse
forøge Kredsløbets elektriske Modstand og bidrage til
at formindske Strømstyrken. Dette spiller en stor
Rolle ved Konstruktionen af telegrafiske og andre In-
strumenter; thi medens Elektromagneter med »lange
Traadruller«, o: Traadruller med mange Vindinger af
fin Traad, maa benyttes i lange Kredsløb, hvor der
er stor Modstand, saa vil et saadant Apparat ikke
være til nogen Nytte i et Kredsløb med meget lille
Modstand, da Modstanden af en lang og tyndtraadet
Traadrulle vilde blive uforholdsmæssig stor; her vilde
en kort Traadrulle af tyk Traad være passende. (Se
Pkt. 352).
Da en Magnets Magnetisme afhænger af Antallet
af Ampére-Vindinger, skulde det være ligegyldigt, om
Traadrullerne ere videre end Jernkærnen, eller om de
passe nøje til den. Dersom der ikke fandt noget
»magnetisk Spild« (magnetic leakage)*) Sted, vilde dette
paa een Maade være rigtigt; men der fordres en større
Batterikraft for at drive Strømmen gennem Vindinger
af større Diameter, fordi den større Traadlængde yder
større Modstand. I godt konstruerede Elektromagneter ere
Traadvindingerne derfor viklede saa tæt om Jernkærnen,
som det af Hensyn til en god Isolation lader sig gøre.
Jernet vælges fremdeles saa tykt som muligt og saa
magnetisk gennemtrængeligt (permeabelt) som muligt,
og det formes saaledes, at det danner et saa sluttet
magnetisk Kredsløb som muligt, saaledes at den mag-
netiske Modstand kan blive saa lille som mulig, idet
man derved faar den største Mængde Magnetisme med
et givet Antal af Ampére-Vindinger. Dette er Grunden
’) »Magnetisk Spild« kaldes det Tab af Magnetisme, som fremkommer
aerved, at nogle af Kraftlinierne ikke gennemløbe det magnetiske Kreds-
løb, men spredes i Luften. O. A.