Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

1 3°2 Lovene for Elektromagneter. denne Formel med stort Held ved Beregningen af dynamo-elektriske Maskiner. Analoge Formler ere bievne benyttede af Rowland og af Kapp. Det maa bemærkes, at naar Elektromagneter be- vikles med mange Vindinger af fin Traad, ville disse forøge Kredsløbets elektriske Modstand og bidrage til at formindske Strømstyrken. Dette spiller en stor Rolle ved Konstruktionen af telegrafiske og andre In- strumenter; thi medens Elektromagneter med »lange Traadruller«, o: Traadruller med mange Vindinger af fin Traad, maa benyttes i lange Kredsløb, hvor der er stor Modstand, saa vil et saadant Apparat ikke være til nogen Nytte i et Kredsløb med meget lille Modstand, da Modstanden af en lang og tyndtraadet Traadrulle vilde blive uforholdsmæssig stor; her vilde en kort Traadrulle af tyk Traad være passende. (Se Pkt. 352). Da en Magnets Magnetisme afhænger af Antallet af Ampére-Vindinger, skulde det være ligegyldigt, om Traadrullerne ere videre end Jernkærnen, eller om de passe nøje til den. Dersom der ikke fandt noget »magnetisk Spild« (magnetic leakage)*) Sted, vilde dette paa een Maade være rigtigt; men der fordres en større Batterikraft for at drive Strømmen gennem Vindinger af større Diameter, fordi den større Traadlængde yder større Modstand. I godt konstruerede Elektromagneter ere Traadvindingerne derfor viklede saa tæt om Jernkærnen, som det af Hensyn til en god Isolation lader sig gøre. Jernet vælges fremdeles saa tykt som muligt og saa magnetisk gennemtrængeligt (permeabelt) som muligt, og det formes saaledes, at det danner et saa sluttet magnetisk Kredsløb som muligt, saaledes at den mag- netiske Modstand kan blive saa lille som mulig, idet man derved faar den største Mængde Magnetisme med et givet Antal af Ampére-Vindinger. Dette er Grunden ’) »Magnetisk Spild« kaldes det Tab af Magnetisme, som fremkommer aerved, at nogle af Kraftlinierne ikke gennemløbe det magnetiske Kreds- løb, men spredes i Luften. O. A.