Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Lovene for Elektromagneter. 301 ved elektriske Kredsløb. Vi kunne betragte Jernkær- nerne og Elektromagnetens Anker, i Forbindelse med det mellemliggende Rum, som et Slags mag- netisk Kredsløb, der er gennemkrydset af magne- tiske Linier. Ligesom vi i et elektrisk Kredsløb kunne beregne Strømmen, naar vi kende den elektromotoriske Kraft og den elektriske Modstand i hele Kredsløbet, saaledes kunne vi ogsaa i et magnetisk Kredsløb be- regne N, naar vi kende den magnetomotoriske Kraft (eller Linie-Integralet af de magnetiserende Kræfter, der virke hele Kredsløbet rundt) og de forskellige Modstande i de enkelte Dele af Kredsløbet. Den magnetomotoriske Kraft er imidlertid lig (se Pkt. 319, d og 329) 4 ^Cn: 10, og den magnetiske Modstand i en magnetisk Leder er proportional med dens Længde og omvendt proportional med dens Tværsnits-Areal og med dens Permeabilitet. Lad os antage, at vi have et magnetisk Kredsløb, bestaaende af tre Dele — 1, en bøjet Jernkærne af Længde 1; Tværsnit s i og Permeabilitet fi1 2, et Anker af Længde 12, Tværsnit s2 og Permea- bilitet jU«, og 3, to Luftrum imellem dem af Længde (fra Jern til Jern) 13, Tværsnit (lig Arealet af Polover- fladen) s3 og med Enhed af Permeabilitet (for Luft er = 1), — saa ville Modstandene af disse tre Dele hen- holdsvis være li 12 2 13 ----, ----- og — s1,u1 s2^2 S3 Ved derpaa at dividere den magnetomotoriske Kraft med den hele magnetiske Modstand, faa vi N_ 4«Cn ■ol—+ —+ Is 1 S 2 ^2 S3J der giver os Antallet af Magnetens magnetiske Linier, bestemt ved Antallet af de magnetiserende Ampére- Vindinger. Det er imidlertid nødvendigt at kende Vær- dierne af i« for de forskellige Stykker Jern paa de for- skellige Magnetiseringsstadier. Hopkinson har anvendt