Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
Diainagnetisme. 315 ledes at blive frastødt af en Magnet, kaldte han Dia- magnetisme. Den Maade, paa hvilken Faraday udførte sine Forsøg, bestod i, at han ophængte en lille Stang af Stoffet i et kraftigt magnetisk Felt imellem en Elektro- magnets to Poler og undersøgte, om den lille Stang blev tiltrukken, saa at den stillede sig ak sialt, o: med sin Længderetning i den Linie, der forener de to Poler, eller om den blev frastødt, saa at den stillede sig ækvatorialt, □: vinkelret paa Polernes Forbindelses- linie og tværs paa Kraftlinierne i Feltet, som det er vist i Fig. 110 ved den lille Stang, der er ophængt imellem Polerne af en Elektromagnet, konstrueret efter Ruhmkorffs Angivelser. De vigtigste Stoffer, der ere undersøgte paa denne Maade, ere anførte i nedenstaaende Fortegnelse: Paramagnetiske. Diamagnetiske. Jern. Nikkel. Kobolt. Mangan. Chrom, Cerium. Titan. Platin *). Mange Malme og Salte, der indeholde oven- nævnte Metaller. Ilt. Vismuth. Fosfor. Antimon. Zink, Kviksølv, Bly. Sølv. Kobber. Guld. Vand. Alkohol. Tellur. Selen. Svovl. Thallium. Brint. Atm. Luft. *) Kemisk rent Platin er ifølge Wiedemann diamagnetisk.