Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

3i6 ________________________________ Diamagnetisine. Vædskerne bleve hældte op i Glasbeholdere og ophængte imellem Elektromagnetens Poler. Næsten alle Vædsker ere diamagnetiske, undtagen Saltopløsninger af magnetiske Metaller, af hvilke nogle ere svagt magne- tiske', Blod er imidlertid diamagnetisk, skønt det inde- holderjern. Skulle Luftarter undersøges, maa man blæse Sæbe-Bobler af dem og saa passe paa, om de trækkes ind i eller stødes ud af Feltet. Ilt har vist sig at være magnetisk, og i den senere Tid har man fundet, at Ozon er endnu stærkere magnetisk. 340. Kvantitative Resultater. Stoffernes dia- magnetiske Egenskaber kunne udtrykkes i Talværdier ved Hjælp af deres Susceptibilitet eller ved deres Permeabilitet (Pkt. 313). For diamagnetiske Lege- mer er Susceptibiliteten, k, negativ, og følgelig er Per- meabiliteten (,« = 1 4- 4 n k) mindre end een. For Vis- muth er Værdien af k ifølge Maxwell 4- 0,000 002 5. Frastødningen af Vismuth er uendelig svagere end Til- trækningen af Jern. Plücker sammenlignede den mag- netiske Styrke af forskellige Stoffer af samme Vægt, og idet han satte Jernets til en Million, fandt han følgende Værdier for Legemernes »specifiske Magnetisme«. Jern...................1 000 000. Magnetjernsten........-f- 402270. .................. Svovlsurt Jerntveilte . . . + 1 110. Svovlsurt Jernforilte . . . + 780. Vand....................-4- 7,8. Vismuth......... -4- 23,6. 341. Tilsyneladende Diamagnetisme, der skyl- des det omgivende Medium. Det har vist sig, at svagt magnetiske Legemer opføre sig, som om de vare dia- magnetiske, naar de ophænges i et Fluidum, der er stærkere magnetisk. Et lille Glasrør,' der er fyldt med en svag Opløsning af Jerntveklor, indstiller sig, naar det ophænges imellem en Elektromagnets Poler, med sin Længderetning i Forbindelseslinien mellem Polerne (»aksialt«), eller er med andre Ord paramagnetisk; men omgives det af en stærkere (og derfor mere magnetisk)