Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

330 Maaling af Modstand. a) Det er derfor muligt at sammenligne to Mod- stande med hinanden ved at undersøge, hvor meget hver af dem vil formindske Strømmen fra et konstant Batteri. Have vi saaledes i Fig. m et Normal- Batteri paa nogle faa Daniells Elementer, indsat i et Kredsløb med en Ledning af ukendt Modstand R og med et Galvanometer, ville vi faa en Strøm af en vis Styrke, der angives ved det Udslag, Galvanometernaalen gør. Borttage vi nu Traaden R og erstatte den med Traade, hvis Modstande vi kende, kunne vi ved at prøve os frem finde en, som indsat i Kredsløbet be- virker, at Galvanometernaalen gør samme Udslag, som da den ubekendte Modstand var indsat, og heraf vide vi altsaa, at disse to Traade gøre samme Modstand mod Strømmen. En saadan Sammenligning, som vi kunne kalde en Substitution af lige store Modstande, blev udviklet videre af Wheatstone, Jacobi og andre, idet de foreslog at anvende en paa en Træcylinder oprullet lang, tynd Traad som Normal-Modstand, saaledes at man kunde indsætte en hvilken som helst Længde af Normal-Traaden i Kredsløbet ved at rulle et bestemt Antal Traadvindinger af Cylindren eller ved at slutte Kontakt i et Punkt i hvilken Afstand fra Enden af Traaden, man maatte ønske. Et saadant Instrument kaldtes en Rheostat, men er imidlertid nu fortrængt af Modstandsruller, der ville blive forklarede nedenfor. b) Den ovenfor forklarede Fremgangsmaade kan benyttes, naar man har et hvilket som helst Galvano- meter med tilstrækkelig Følsomhed; men dersom man har et Tangensgalvanometer til Raadighed, kan Me- toden forkortes ved Beregning. Lad os antage, at naar et Tangensgalvanometer og en ukendt Modstand R indsættes i Kredsløbet som i Fig. m, er Strømmen stærk nok til at frembringe et Udslag paa S Grader, men at Udslaget bliver 8’ Grader, naar der i Stedet for R indsættes en kendt Modstand R’. Det er da klart (forudsat at den øvrige Modstand i Kredsløbet er saa lille, at man ikke behøver at tage Hensyn til den),