Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Strømforgrening. 320 dets enkelte Dele, hver multipliceret med Strømstyr- ken, som gaar igennem den. 354. Strømflader. Naar en Strøm gaar ind i en Leder, der i Forhold til sin Længde har en betydelig Tykkelse, løber den ikke længere i een Linie, men spreder sig til Siderne og gaar gennem Lederens hele Masse. Ledes en Strøm ind i en tynd Plade af et ledende Stof, spredes den ud i en »Strømflade« og løber gen- nem Pladen i Retninger, som afhænge af Pladens Form og af Beliggenheden af den Pol, gennem hvilken den vender tilbage til Batteriet. Bringes saaledes Traadene fra et Batteris to Poler i Berøring med to Punkter, A og B, der ligge i Nærheden af hinanden i Midten af en meget stor flad Tinfolieplade, vil Strømmen ikke løbe i en ret Linie fra A til B gennem Tinfoliet, men derimod i krumme Linier, »Strømlinier«, der udgaa i alle Retninger fra A og bøje sig rundt, saa at de løbe sammen i B og danne Kurver, der i høj Grad ligne »Kraftlinierne«, som løbe fra en Magnets Nordpol til dens Sydpol (Fig. 42). Naar Jorden benyttes som Til- bageledning for Telegrafstrømme (Fig. 143), indtræffer der en lignende Spredning af Strømmene i »Strømflader«. XXX. Elektriske Maalinger. 355. Den praktiske Elektriker skal inaale elek- triske Modstande, elektromotoriske Kræfter og Konden- satorers Kapaciteter. Hver af disse Størrelser maales ved at sammenligne dem med bestemte Normal-Maal, idet der i de forskellige Tilfælde benyttes særlige efter Forholdene afpassede Metoder til Sammenligningen. Kun et Par simple Tilfælde skulle forklares her. 356. Maaling af Modstand. Modstand er det, der hindrer Elektriciteten i at komme frem. Ohms Lov lærer os, at Strømstyrken, der skyldes en elektro- motorisk Kraft, formindskes i samme Forhold, som Modstanden i Kredsløbet forøges.