Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

342 Den elektr. Strøms Varmevirkning. Kraft (almindelig betegnet som Polarisation), som frem- bringes, medens det kemiske Arbejde udføres. Anvendes Strømmen til at drive en elektromagnetisk Motor (Pkt. 375), vil selve Motorens Omdrejning frembringe en Mod-Strøm, som vil formindske Strømstyrken. For saa vidt som Strømmen ikke forbruges paa denne Maade til et ydre Arbejde, omsættes den til Varme, enten i Batteriet eller i en eller anden Del af Kredsløbet eller begge Steder. Antage vi, at en Elektricitets- mængde blev sat i Bevægelse i et lukket Kredsløb, saa vilde den, dersom der ingen Modstand fandtes til at standse den, løbe rundt bestandig* ligesom en Jernbanevogn, der blev sat i Bevægelse paa en cirku- lær Skinnevej, vilde løbe rundt i det uendelige, dersom den ikke blev standset af Gnidningsmodstanden. Naar et Legeme, der er i Bevægelse, standses af Gnidnings- modstanden, omsættes Bevægelsens Energi derved til Varme, Naar Elektricitet i Bevægelse standses af Modstand, omsættes Strømmens Energi ved Modstanden til Varme. Der opstaar i Virkeligheden Varme overalt, hvor Strømmen møder en Modstand i Kredsløbet. For- bindes et Batteris Poler ved en kort, tyk Traad af ringe Modstand, vil døt meste af Varmen udvikles i Batte- riet; hvis man derimod indsætter en tynd Traad af betydelig Modstand i det ydre Kredsløb, vil den blive varm, medens selve Batteriet vil være forholds- vis koldt. 367. Lovene for Ud- vikling af Varme: Joules Lov. Til at undersøge en Fi2-”9- Strøms Varme-Udvikling have Joule og Lenz be- nyttet Instrumenter, der i Princippet vare konstruerede som vist i Fig. 119; en tynd Traad, som er forbunden