Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
344 Favres Forsøg. Den anden af de ovenfor nævnte Love, at Varmen, alt i øvrigt lige, er proportional med Kvadratet paa Strømstyrken, forvirrer ofte Begyndere der ere tilbøjelige til at mene, at Varmen simpelthen maa være propor- tional med Strømmen; men de maa huske paa, at ogsaa Fortæringen af Zinken, alt iøvrigt lige, er proportional med Kvadratet paa Strømmen. Lad os saaledes antage, at vi arbejde gennem en stor Modstand (saa at al Varmen udvikles udenfor Batteriet), og at vi ville gøre Strømmen dobbelt saa stærk ved at fordoble Antallet af Batteriets Elementer; der vil da for- tæres dobbelt saa meget Zink som før 1 hvert Element, og da der nu er dobbelt saa mange Elementer som oprindelig, er Fortæringen af Zinken fire Gange saa stor som tidligere. 368. Favres Forsøg. Favre har udført en Række meget vigtige Forsøg for at finde Forholdet mellem en Strøms Energi og den Varme, den udvikler. Han fandt, at det Antal Varmeenhecler, der udvikles, naar 33 Gram (1 Ækvivalent) Zink opløses i for- tyndet Svovlsyre (hvorved der udskilles Brint), er 18682. Dette Tal kom han til ved at udføre Forsøget i en Beholder, der var anbragt inden i hans Kalorimeter, et Apparat, der lignede et kæmpemæssigt Termometer, fyldt med Kviksølv, hvis Ud- videlse var proportional med den Varmemængde, det modtog. Naar et Smees Element blev indsat i det samme Apparat, blev der ved Opløsningen af den samme Mængde Zink udviklet 18 674 Varmeenhecler (o: en Varmemængde, der næsten er lige saa stor som den først maalte), og dette Tal blev det samme, bvad enten Varmeudviklingen fandt Sted i Elementet, — som naar Kredsløbet blev sluttet ved en kort, tyk Traad, — eller den foregik i en lang, tynd Traad, hvormed det ydre Kredsløb blev sluttet. Han an- bragte derpaa 5 Smees Elementer, forbundne i Række, i Kalori- meterets hule Rum og sendte Strømmen fra dem gennem en lille elektromagnetisk Maskine. Varmemængden, der udvikledes ved at opløse 33 Gram Zink, blev derpaa maalt i tre Tilfælde: 1) naar Maskinen stod stille; 2) naar Maskinen løb rundt men ikke udførte andet Arbejde end at overvinde Gnidningsmodstanden i dens Aksellejer; 3) naar Maskinen udførte et Arbejde paa 13124000 Gram-Centimeter (= 12 874 . io6 Erg.) ved at løfte en Vægt i en Snor, der løb over en Tridse. De Varmemængder, der bleve udviklede i Kredsløbet i de tre Tilfælde, vare henholdsvis 18667, 18657 og 18374 Enheder. I det sidste Tilfælde er det udførte Arbejde Erstatning for de manglende Varmeenhecler i Kreds- løbet. Dersom vi føje Varme-Ækvivalentet for det udførte Arbejde til Varmen, der er udviklet i det sidste Tilfælde , skulle vi faa den samme Værdi som før. Ved at dividere de 12 874 108 Ergs Arbejde med Joules Ækvivalent, udtrykti »absolut« Maal (42 108) faa vi som Varme-Ækvivalent. for det udførte Arbejde 306 Varme- enheder Men 18 374 + 306 = 18 680 o; en Størrelse, som er lig den, vi fik ved den første Maaling, og som fuldstændig ligger indenfor Grænserne af de uundgaaelige Forsøgsfejl. 369. Temperaturstigning. Temperaturforøgelsen i en Ledning, der gør Modstand, er afhængig af Mod-