Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
344
Favres Forsøg.
Den anden af de ovenfor nævnte Love, at Varmen, alt i øvrigt lige, er
proportional med Kvadratet paa Strømstyrken, forvirrer ofte Begyndere
der ere tilbøjelige til at mene, at Varmen simpelthen maa være propor-
tional med Strømmen; men de maa huske paa, at ogsaa Fortæringen af
Zinken, alt iøvrigt lige, er proportional med Kvadratet paa Strømmen. Lad
os saaledes antage, at vi arbejde gennem en stor Modstand (saa at al
Varmen udvikles udenfor Batteriet), og at vi ville gøre Strømmen dobbelt
saa stærk ved at fordoble Antallet af Batteriets Elementer; der vil da for-
tæres dobbelt saa meget Zink som før 1 hvert Element, og da der nu er
dobbelt saa mange Elementer som oprindelig, er Fortæringen af Zinken
fire Gange saa stor som tidligere.
368. Favres Forsøg. Favre har udført en Række meget vigtige
Forsøg for at finde Forholdet mellem en Strøms Energi og den
Varme, den udvikler. Han fandt, at det Antal Varmeenhecler,
der udvikles, naar 33 Gram (1 Ækvivalent) Zink opløses i for-
tyndet Svovlsyre (hvorved der udskilles Brint), er 18682. Dette
Tal kom han til ved at udføre Forsøget i en Beholder, der var
anbragt inden i hans Kalorimeter, et Apparat, der lignede et
kæmpemæssigt Termometer, fyldt med Kviksølv, hvis Ud-
videlse var proportional med den Varmemængde, det modtog.
Naar et Smees Element blev indsat i det samme Apparat, blev
der ved Opløsningen af den samme Mængde Zink udviklet 18 674
Varmeenhecler (o: en Varmemængde, der næsten er lige saa stor
som den først maalte), og dette Tal blev det samme, bvad enten
Varmeudviklingen fandt Sted i Elementet, — som naar Kredsløbet
blev sluttet ved en kort, tyk Traad, — eller den foregik i en lang,
tynd Traad, hvormed det ydre Kredsløb blev sluttet. Han an-
bragte derpaa 5 Smees Elementer, forbundne i Række, i Kalori-
meterets hule Rum og sendte Strømmen fra dem gennem en
lille elektromagnetisk Maskine. Varmemængden, der udvikledes
ved at opløse 33 Gram Zink, blev derpaa maalt i tre Tilfælde:
1) naar Maskinen stod stille; 2) naar Maskinen løb rundt men
ikke udførte andet Arbejde end at overvinde Gnidningsmodstanden
i dens Aksellejer; 3) naar Maskinen udførte et Arbejde paa
13124000 Gram-Centimeter (= 12 874 . io6 Erg.) ved at løfte
en Vægt i en Snor, der løb over en Tridse. De Varmemængder,
der bleve udviklede i Kredsløbet i de tre Tilfælde, vare henholdsvis
18667, 18657 og 18374 Enheder. I det sidste Tilfælde er det
udførte Arbejde Erstatning for de manglende Varmeenhecler i Kreds-
løbet. Dersom vi føje Varme-Ækvivalentet for det udførte Arbejde
til Varmen, der er udviklet i det sidste Tilfælde , skulle vi faa
den samme Værdi som før. Ved at dividere de 12 874 108 Ergs
Arbejde med Joules Ækvivalent, udtrykti »absolut« Maal (42 108)
faa vi som Varme-Ækvivalent. for det udførte Arbejde 306 Varme-
enheder Men 18 374 + 306 = 18 680 o; en Størrelse, som
er lig den, vi fik ved den første Maaling, og som fuldstændig
ligger indenfor Grænserne af de uundgaaelige Forsøgsfejl.
369. Temperaturstigning. Temperaturforøgelsen
i en Ledning, der gør Modstand, er afhængig af Mod-