Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Temperaturstigning. 345 Et meget kort Stykke af en tynd den samme Modstand som et langt Traad. Enhver af dem vil bevirke, standens Natur. Traad kan gøre Stykke af en tyk at der udvikles det samme Antal Varmeenheder; men da Varmen i det første Tilfælde benyttes til at op- varme en kort, tynd Traad med ringe Masse, vil Traaden blive meget varm, hvorimod Varmen i sidste Tilfælde maaske kun vil opvarme den lange, tykke Traads Masse saa lidt, at man ikke kan mærke det. Vejer Traaden w Gram, og har den en Varmefylde, s, er H — s w 0, hvor 0 er Temperaturforøgelsen i Grader (Celsius). Deraf følger, at „ C2Rt (■7 = 0,24 .-----. s w Da Metallernes Modstand forøges, efterhaanden som Temperaturen stiger, vil en tynd af Strømmen op- varmet Traad gøre mere Modstand mod Strømmen og blive varmere og varmere, indtil det ved Afledning og Udstraaling til den omgivende Luft foregaaende Varmetab pr. Tidsenhed er lig den pr. Tidsenhed ved Strømmen frembragte Varmeudvikling. Følgende smukke Forsøg oplyser Lovene for Op- varmningen. Strømmen fra nogle faa Elementer sendes gennem en Kæde, hvis Led vekselvis bestaa af Sølv- og Platintraade. Platinleddene blive rødglødende, medens Sølvleddene i Sammenligning hermed vedblive at være kolde. Forklaringen herpaa er den, at Platinets specifiske Modstand omtrent er seks Gange saa stor som Sølvets, og at dets Varmefylde omtrent er halvt saa stor. Derfor er Temperaturforøgelsen i Traade af samme Tykkelse, der gennemløbes af den samme Strøm, tilnærmelsesvis tolv Gange saa stor for Platin som for Sølv. Tynde 'Lraade opvarmes meget mere end tykke; Tempe- raturforøgelsen paa forskellige Steder i den samme 1 raad (hvorigennem der løber den samme Strøm) er, for forskellige Tykkelser, omvendt pro- portional med fjerde Potens af Diameteren.