Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Elektriske Buelamper. 351 fjedre (der kunne paavirkes af den til Venstre siddende Skrue) Parallelogramsiden saa meget, at Urværket ikke er bremset, og Overkullet (altid det positive Kul) vil da løbe nedad, indtil det berører Underkullet. Sættes der nu Strøm paa Lampen, vil Magneten tiltrække sit Anker, Urværket vil være bremset, og Underkullet vil sænkes saa meget, at Buen dannes. Efterhaanden som denne bliver længere, bliver Strømmen svagere, og Ankeret løftes lidt bort fra Magneten, hvorved Under- kullet hæves lidt, og Buen forkortes. Naar Ankeret løftes endnu højere, fordi Strømmen bliver endnu svagere, udløses Urværket, saa at Overkullet glider nedad, og Buen forkortes; den derved forstærkede Magnet- strøm bevirker, at Ankeret igen trækkes nedad, og Urværket bremses paany. — I denne Lampe er Under- kullet faststaaende, men i andre Former af samme Lampetype bevæges baade Over- og Underkullet, saa at Lysbuen bevarer sin Stilling i Rummet uforandret. b) Lamper med Bremse-Hjul. Jaspar og Crompton have konstrueret en Lampemekanisme, hvor Kullets fremadskridende Bevægelse reguleres ved Hjælp af et til Urværket føjet Bremsehjul. Den Bremse, der standser Hjulet, paavirkes af en lille Elektromagnet, som tillader Hjulet at løbe en lille Smule rundt, naar Buens Modstand vokser udover den normale Grænse. c) SolenoIde-Lamper. I denne Klasse Lamper er det ene af Kullene fastgjort til en Jernkærne, der kan bevæge sig lodret op og ned i en hul Traadrulle, en »Solenoide«, gennem hvis Vindinger Strømmen løber, og som derved regulerer Kullenes Stilling og Længden af Buen. Siemens anvender to Solenoider, der virke difterentialt imod hinanden, idet Traadvindingerne i den ene Solenoide gennemløbes af Hovedstrømmen, medens den anden Solenoide er indsat som Shunt. Bliver Modstanden i Buen for stor, vil der gaa mere af Strømmen gennem Shunt-Solenoiden, hvorved Kul- spidserne bringes tættere til hinanden. Shuntede Kredsløb