Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

352 Elektriske Lys. til Regulering af Buen ere ogsaa bievne anvendte af Lontin, Brush, Lever og andre. d) Lamper med Griber. Noget simplere er det at anvende en Griber eller Klo, som tager fat om den øverste Kulholder og løfter den op, medens det nederste Kul er fast. I denne Klasse Lamper bevæges Griberen af en Elektromagnet, gennem hvis Vindinger Strømmen gaar. Gaar Lampen ud, udløser Magneten Griberen, saa at den slipper Overkullet, og dette vil paa Grund af sin egen Vægt falde ned og berøre Underkullet. I det Øjeblik Strømmen gennem JLlektromagneten, virker denne I paa Griberen, saa at denne tager fat om Kul- | holderen og løfter den til den passende Højde. Skulde Buen blive for lang, vil Griberen tage mindre haardt fat, og derved bevirkes, at Kul- I holderen kan glide lidt nedefter. Hart, Brush, c Weston og Lever anvende saadanne Lamper. 373. Elektriske Lys. at undgaa den dyre og komplicerede Lampemekanisme, have Jablochkoff, Wilde og andre konstrueret elektriske Lys. Fig. 122 viser os et Jabloch- koff s Lys; det bestaar af to parallele, haarde Kulstænger (c og d), som ere adskilte ved et tyndt Lag af brændt Gibs (i) og ere fastgjorte paa en lodret Opstander. Buen spiller foroven mellem de to Kulspidser. For at begge Kul- stængerne skulle blive fortærede lige meget, lir maa man anvende hurtigt skiftende Strømme, II hvad der er ufordelagtigt fra et økonomisk WI Synspunkt. 374. Glødelamper. Volta-Buer med en II LysvirkninS> der er mindre end 100 Lys, ” kunne i Praksis ikke bringes til at brænde Fi^ r01igt’ Og de ere uøkonomiske. Til Lamper lg' I22' med ringe Lysstyrke er det baade simplere og billigere at anvende en tynd sammenhængende Traad af et eller andet ledende Stof, der ikke smelter, og