Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektromotorers Nyttevirkning.
359
Pund Zink indeholder kun c. 7o saa megen potentiel
Energi som et Pund Kul, og det koster mere end tyve
Gange saa meget; Forholdet mellem Bekostningen af
lige store Energimængder er derfor som 120 til 1.
Men en elektromagnetisk Maskine vil, som ovenfor omtalt,
omsætte 85 % af den elektriske Energi til Arbejde,
medens selv gode Dampmaskiner kun omsætte omtrent
10 til 20 % af deres Brændsels Energi til Arbejde,
og smaa Dampmaskiner ere endnu mere uøkono-
miske. Regne vi imidlertid, at en elektromagnetisk
Maskine har 5 Gange saa stor Nyttevirkning som en
Dampmaskine af samme Styrke, saa koster dog den nød-
vendige Zinkmængde 24 Gange saa meget som den til-
svarende Mængde Kul. I denne Beregning er der
ikke taget Hensyn til Bekostningen af Syren i Batte-
rierne. Hvor stærke Strømme skulle anvendes, er
man derfor gaaet bort fra Benyttelsen af Batterier, og
bruger nu dynamo-elektriske Maskiner, der drives ved
Damp- eller Vandkraft eller af Gasmaskiner.
Ved en Kraftoverførelse som den, der er omtalt i
Punkt 376, kan Bekostningen blive meget ringe, naar
Vandkraften er billig. Dynamo-Maskinen kan omsætte
90 % af den mekaniske Kraft til elektrisk Strøm-
Energi, og Elektromotoren kan omsætte 85 % af
Strøm-Energien (eller 7 6 % af den oprindelige Kraft)
til Arbejde.
378. 2) Beregning af elektrisk Arbejdskraft. Det
mekaniske Arbejde, en elektrisk Strøm kan ud-
rette, kan beregnes paa følgende Maade: En Strøm,
hvis Styrke er C, sender i t Sekunder en Elektricitets-
mængde = C t gennem Kredsløbet. Men det Arbejde,
W, der udføres af en Strøm, er, udtrykt i Erg, lig
Produktet af Elektricitetsmængden og Potentialforskellen
E mellem Endepunkterne af den arbejdende Strøm
(Pkt. 367), forudsat at der maales i »absolute« C. G. S.-
Enheder. Man har altsaa
C t E = W.