Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
Elektromotorers Nyttevirkning. 359 Pund Zink indeholder kun c. 7o saa megen potentiel Energi som et Pund Kul, og det koster mere end tyve Gange saa meget; Forholdet mellem Bekostningen af lige store Energimængder er derfor som 120 til 1. Men en elektromagnetisk Maskine vil, som ovenfor omtalt, omsætte 85 % af den elektriske Energi til Arbejde, medens selv gode Dampmaskiner kun omsætte omtrent 10 til 20 % af deres Brændsels Energi til Arbejde, og smaa Dampmaskiner ere endnu mere uøkono- miske. Regne vi imidlertid, at en elektromagnetisk Maskine har 5 Gange saa stor Nyttevirkning som en Dampmaskine af samme Styrke, saa koster dog den nød- vendige Zinkmængde 24 Gange saa meget som den til- svarende Mængde Kul. I denne Beregning er der ikke taget Hensyn til Bekostningen af Syren i Batte- rierne. Hvor stærke Strømme skulle anvendes, er man derfor gaaet bort fra Benyttelsen af Batterier, og bruger nu dynamo-elektriske Maskiner, der drives ved Damp- eller Vandkraft eller af Gasmaskiner. Ved en Kraftoverførelse som den, der er omtalt i Punkt 376, kan Bekostningen blive meget ringe, naar Vandkraften er billig. Dynamo-Maskinen kan omsætte 90 % af den mekaniske Kraft til elektrisk Strøm- Energi, og Elektromotoren kan omsætte 85 % af Strøm-Energien (eller 7 6 % af den oprindelige Kraft) til Arbejde. 378. 2) Beregning af elektrisk Arbejdskraft. Det mekaniske Arbejde, en elektrisk Strøm kan ud- rette, kan beregnes paa følgende Maade: En Strøm, hvis Styrke er C, sender i t Sekunder en Elektricitets- mængde = C t gennem Kredsløbet. Men det Arbejde, W, der udføres af en Strøm, er, udtrykt i Erg, lig Produktet af Elektricitetsmængden og Potentialforskellen E mellem Endepunkterne af den arbejdende Strøm (Pkt. 367), forudsat at der maales i »absolute« C. G. S.- Enheder. Man har altsaa C t E = W.