Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

358 Elektromotorers Nyttevirkning. Strøms Energi, men for at løbe hurtigt nok til at gøre dette, maa den kun belastes meget svagt. Jacobi be- regnede, at den praktiske Nyttevirkning laa imellem disse to Grænser, og at en Elektromotor med størst Udbytte vil omsætte et Batteris Energi til Arbejde, naar den udfører sit Arbejde ved en saadan Hastighed, at Batteristrømmen derved reduceres til det halve af sin Styrke. Dette er i Virkeligheden rigtigt, naar man ønsker, at Arbejdshastigheden skal være saa stor som mulig. Men naar man vil tage Hensyn til Arbejdets økonomiske Udførelse, og naar det ikke er nødvendigt, at det udføres saa hurtigt som muligt, eller at Materiale- forbruget i Batteriet er stort, vil man kunne opna.a en større Nyttevirkning ved at lade Elektromotoren udføre et lettere Arbejde og løbe med større Hastighed. Er Batteriets elektromotoriske Kraft E Volt, og Motorens modsatvirkende elektromotoriske Kraft e Volt, er Mo- torens Nyttevirkning (det vil sige, Forholdet mellem det Arbejde, Strømmen afgiver, og Strømmens samlede 0 Energi), lig —. Faar nu Motoren Lov til at løbe hurtigere, vil e forøges i samme Forhold som Hastig- heden, og løber den meget hurtigt, kan e meget nær blive lig E; det vil sige, Motoren vil omtrent udnytte hele Strømmens Energi. Men da Strømmen efter Ohms , . E — e Lov er hg _•—, følger deraf, at naar e næsten er lig E, vil Strømmen blive formindsket til en lille Brøkdel af sin oprindelige Styrke. Materialerne i Batteriet ville blive fortærede langsommere, og det vil tage længere Tid at udføre hele Arbejdet; men den Brøkdel af Strømmens Energi, der omsættes til Ar- bejde, vil være større. En god, moderne dynamo- elektrisk Maskine (se Pkt. 408), kan opnaa en Nytte- virkning af over 90 °/o, naar den benyttes som Motor. 378. 1) Arbejdsbekostning. Bekostningen ved at drive Elektromotorer med Batterier er stor. Et