Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

3Ö2 Peltiers Virkning. Strøm gennem et Vismuth-Antimon-Par i Retningen fra Vismuth til Antimon, absorberer den Varme ved at gaa gennem disse Metallers Forbindelsessted, hvorved det afkøles; derimod vil Strømmen ved at gaa fra Antimon til Vismuth udvikle Varme i Be- røringsstedet, hvorved Temperaturen i dette forøges. Dette Fænomen, at en Strøm opvarmer (eller af- køler) Forbindelsesstedet mellem to forskellige Metaller ved at gaa igennem det (og som kaldes »Peltiers Virkning«, for at skelne det fra den af et Kredsløb paa Grund af dets Modstand mod Strømmen frembragte almindelige Opvarmning, der undertiden kaldes »Joules Virkning«) er fuldstændig forskellig fra den Varmefrembringelse, der opstaar i en Leder med stor Modstand, thi a) »Peltiers Virkning« kan vendes om, idet Strømmen opvarmer eller afkøler Forbindelsesstedet efter den Ret- ning, den gaar i, hvorimod en Strøm, der møder Modstand i en tynd Traad, opvarmer Traaden uden Hensyn til Strømretningen; og b) den Mængde Varme, der udvikles eller absorberes ved »Peltiers Virkning« er ligefrem proportional med Strømstyrken og ikke med Kvadratet paa Strømstyrken, som den Varme er, der fremkommer paa Grund af Modstanden. Den fuldstændige Lov for Varmeudviklingen i et Kredsløb maa derfor nødvendigvis tage Hensyn til den »Peltiers Virkning«, som kan fremkomme i Kredsløbet, hvor forskellige Metaller støde sammen. Betegner P Potentialforskellen, der skyldes Opvarm- ningen i Berøringspunktet, udtrykt som en Brøkdel af en Volt, er den fuldstændige Lov for Varmeudviklingen H = 0,24 ,(C!Rt ± PCt), som Læseren bør sammenligne med Joules Lov i Pkt. 367. Stør- relsen P kaldes ogsaa Koefficienten for »Peltiers Virk- ning«. Den har forskellige Værdier for forskellige Metalpar, og er numerisk lig det Antal af Arbejdsenheder (Erg) , som er' det mekaniske Ækvivalent for den Varme, der udvikles i et For- bindelsessted mellem de paagældende Metaller, naar en Strøm paa en Ampére gaar derigennem. 381. Termo-elektriske Love. Et Kredsløbs termo-elektriske Egenskaber forstaas bedst, naar man betragter p ig. 125, der forestiller et Stykke Vismuth og et Stykke Antimon, som ere loddede sammen, saa at