Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Termo Elektricitet. 36 I OTTENDE KAPITEL. TERMO-ELEKTR1CITET. XXXIV. Termo-elektriske Strømme. 379. I 1822 opdagede Seebeck, at man kan frembringe en Strøm i et sluttet Kredsløb ved at op- varme Berøringsstedet mellem to uensartede Metaller. Lodder man saaledes et Stykke Vismuth og et Stykke Antimon sammen, og forbinder de frie Ender med et korttraadet Galvanometer, viser det sig, at naar Lod- ningsstedet opvarmes til en Temperatur, der er højere end Temperaturen i den øvrige Del af Kredsløbet, frem- bringes der en Strøm, hvis Retning paa det opvarmede Sted gaar fra Vismuth til Antimon, og hvis Styrke er proportional med Temperaturforøgelsen i Lodnings- stedet. Afkøles dette til en Temperatur, der er lavere end den øvrige Del af Kredsløbets, frembringes der en Strøm i modsat Retning. Den elektromotoriske Kraft, der er frembragt paa denne Maade, vil vedlige- holde en konstant Strøm, saa længe den højere Tempe- ratur i Lodningsstedet holdes vedlige, idet der hele Tiden absorberes Varme for at vedligeholde Strømmens Energi. Saadanne Strømme kaldes Termo-elektriske Strømme, og den elektromotoriske Kraft, der frem- bringer dem, kaldes term o-elektromotorisk Kraft. 380. Peltiers Virkning. I 1834 opdagede Pel- tier et Fænomen, som er det modsatte af det, Seebeck opdagede. Han fandt nemlig, at naar en elektrisk Strøm fra et Batteri gaar igennem Forbindelsesstedet mellem to forskellige Metaller, bliver Forbindelsesstedet enten opvarmet eller afkølet, eftersom Strømmen gaar i den ene eller den anden Retning. Gaar saaledes en