Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Dobbeltbrydning frembr. ved elektr. Spænding. 369 liggende dielektriske Stof for en elektrostatisk Spænding. Glaspladen viser Dobbeltbrydning, naar den anbringes mellem to Nicolske Prismer, hvoraf det ene tjener til at plansætte (polarisere) Lyset, medens man iagttager den plansatte Lysstraale gennem det andet. Glasset virkede, som om det havde været Genstand for et Træk langs Retningen af den elektriske Kraf, o: som om det havde udvidet sig langs den elektrostatiske Induk- tionslinie. Senere fandt han, at man kunde paavise lignende Fænomener med Svovlkulstof og andre isole- rende Vædsker, men at blandt disse de fede Olier af dyrisk og Plante-Oprindelse vise en Virkning i negativ Retning, som om de bleve sammentrykkede langs Induktionslinien. Man har fundet, at Størrelsen af den optiske Virkning (Forskellen mellem den almindeligt og ejendommeligt brudte Straales For- sinkelse) pr. Enhed af Tykkelse af det dielektriske Stof er proportional med Kvadratet paa den resul- terende elektriske Kraft. Dobbelt-Brydningens Akse er langs den elektriske Kraftlinie. Quincke har paavist, at disse Fænomener kunne forklares ved T ilstedeværelsen af de elektrostatiske Udvidelser og Sammentrækninger, der ere omtalte i Pkt. 273. 387. Magneto-optisk Drejning af en Lysstraales Polarisations-Plan. En Lysstraale siges at være plansat eller polariseret, naar dens Svingninger foregaa i een Plan. Almindeligt Lys kan blive polari- seret ved at gaa igennem dertil indrettede polariserende Apparater (som et Nicolsk Prisme, en tynd Skive af en rl urmalin-Krystal o. s. v.). I 1845 opdagede Faraday, at en Straale, der er polariseret i en Plan, kan drejes ved Paavirkning af en Magnet, saa at Svingningerne udføres i en anden Plan. Den Plan, i hvilken en Straale er plansat, kan findes ved at iagttage Straalen gennem et andet Nicolsk Prisme (eller en Turmalin); thi enhver saadan Polarisator er uigennemsigtig for Straaler, der ere plansatte i en Plan, vinkelret paa den Plan, i hvilken den selv vilde plansætte Lyset. Faraday lod Thompson: Elektricitetslære. 24