Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dobbeltbrydning frembr. ved elektr. Spænding.
369
liggende dielektriske Stof for en elektrostatisk Spænding.
Glaspladen viser Dobbeltbrydning, naar den anbringes
mellem to Nicolske Prismer, hvoraf det ene tjener til at
plansætte (polarisere) Lyset, medens man iagttager den
plansatte Lysstraale gennem det andet. Glasset virkede,
som om det havde været Genstand for et Træk langs
Retningen af den elektriske Kraf, o: som om det
havde udvidet sig langs den elektrostatiske Induk-
tionslinie. Senere fandt han, at man kunde paavise
lignende Fænomener med Svovlkulstof og andre isole-
rende Vædsker, men at blandt disse de fede Olier af
dyrisk og Plante-Oprindelse vise en Virkning i negativ
Retning, som om de bleve sammentrykkede langs
Induktionslinien. Man har fundet, at Størrelsen af
den optiske Virkning (Forskellen mellem den
almindeligt og ejendommeligt brudte Straales For-
sinkelse) pr. Enhed af Tykkelse af det dielektriske Stof
er proportional med Kvadratet paa den resul-
terende elektriske Kraft. Dobbelt-Brydningens
Akse er langs den elektriske Kraftlinie. Quincke har
paavist, at disse Fænomener kunne forklares ved
T ilstedeværelsen af de elektrostatiske Udvidelser og
Sammentrækninger, der ere omtalte i Pkt. 273.
387. Magneto-optisk Drejning af en Lysstraales
Polarisations-Plan. En Lysstraale siges at være
plansat eller polariseret, naar dens Svingninger
foregaa i een Plan. Almindeligt Lys kan blive polari-
seret ved at gaa igennem dertil indrettede polariserende
Apparater (som et Nicolsk Prisme, en tynd Skive af en
rl urmalin-Krystal o. s. v.). I 1845 opdagede Faraday,
at en Straale, der er polariseret i en Plan, kan drejes
ved Paavirkning af en Magnet, saa at Svingningerne
udføres i en anden Plan. Den Plan, i hvilken en Straale
er plansat, kan findes ved at iagttage Straalen gennem
et andet Nicolsk Prisme (eller en Turmalin); thi enhver
saadan Polarisator er uigennemsigtig for Straaler, der
ere plansatte i en Plan, vinkelret paa den Plan, i
hvilken den selv vilde plansætte Lyset. Faraday lod
Thompson: Elektricitetslære. 24