Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
Selens foto-elektriske Egenskaber. 373 Kraftlinierne i et magnetisk Felt, drejer Polarisationsplanen af det gennemgaaende Lys stærkt i den Retning, i hvilken den magnetiserende Strøm løber. 389. Selens foto-elektriske Egenskaber. I 1875 opdagede Willoughby Smith, at Selen besidder den ejendommelige Egenskab, at dets elektriske Modstand forandres under Lysets Paavirkning. Almindeligt, smeltet eller glasagtigt Selen er en meget daarlig Leder; dets Modstander omtrent fyrretyve Tusinde Millioner (3,8. iow) Gange saa stor som Kobberets. Naar det afkøles meget langsomt ved at holdes i nogle Timer paa en Tempe- ratur af omtrent 2200 C., der ligger lige under dets Smeltepunkt, og derefter langsomt afkøles, bliver det krystallinsk, og dets elektriske Modstand formindskes betydeligt. Det er navnlig i denne Tilstand, at det er følsomt for Lys. Prof. W. G. Adams fandt, at de grønlig-gule Straaler vare de virksomste. Han paa- viste ogsaa, at Forandringen af den elektriske Modstand forholder sig ligefrem som Kva- dratroden af Belysningen, og at Modstanden er mindre ved en stor end ved en lille elektromotorisk Kraft. Prof. Graham Bell og Sumner Tainter have fornylig konstrueret »Selen-Elementer«, i hvilke Se- lenet er formet til smalle Strimler imellem Kanterne af brede, ledende Messingplader, hvorved man baade opnaar en Formindskelse af Modstanden og en stor Overflade for Lysets Paavirkning. Et saadant Element, hvis Modstand i Mørke var 300 Ohm, fik ved at ud- sættes for Sollys en Modstand paa kun 150 Ohm. Denne Selenets Egenskab have senere Eksperimen- tatorer anvendt ved Konstruktionen af Fotofonen, et Apparat, som overfører Lyden paa lange Afstande ved Hjælp af en Lysstraale, der tilbagekastes til et fjernt- liggende Sted fra et tyndt Spejl, som bliver sat i Svingninger af Stemmen. Den tilbagekastede Straale rammer som Pølge heraf med vekslende Intensitet en Modtager af Selen, der er indsat i Kredsløb med et lille Batteri og en Bell-Telefon (Pkt. 435), i hvilken Lydene gengives ved Strømmens Vekslen.