Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
Drejning af Polarisations-Planen. 372 at omsættes i C. G. S.-Maal, thi han fandt, at det er den Vinkel, maalt i Buemaal, som en polari- seret Straale af grønt Lys (af en Thallium-Flamme) vil blive drejet, naar der er Enhed af Potentialforskel mellem Straalens Indtrædnings- og Udtrædningssted. For Straaler af forskellige Farver er Drejningen ikke ens, men varierer (meget nær) proportionalt med Kva- dratet paa Bølgelængden. Drejningen i Svovlkulstof af rødt, grønt og blaat Lys (Straalerne »C«, »E« og »G«) forholde sig som o,6o, i,oo og 1,65. H. Becquerel, som har opstillet denne Lov, fandt ogsaa, at Drejningen for Stoffer af samme Natur af- hænger af Brydnings-Koefficienten, men paa en tem- melig indviklet Maade, idet den er proportional med p2 (u2—1), hvor u er Brydnings-Koefficienten. Luftarter dreje ogsaa Lysets Polarisationsplan ulige meget i et magnetisk Felt. Kulbrinter og Kul- syre ere kraftigere end atmosfærisk Luft og Brint; Ilt og Ozon ere negative. Drejningen er i alle Til- fælde meget ubetydelig og staar for enhver Luftart i Forhold til Tætheden — det vil sige til Mængden af den Luft, Lysstraalen har gennemløbet. H. Becquerel har fornylig vist, at Himlens naturlige Polarisationsplan ikke falder sammen med Solens men under Indflydelse af Jordens Magnetisme drejes en Vinkel, der imidlertid kun naar en Maksimums-Værdi af 59 Bueminutter i den magnetiske Meridian. 388. Jernets foto-magnetiske Egenskaber. Dr. Kerr viste i 1877 , at en polariseret Lysstraale ogsaa drejes, naar den til- bagekastes fra Overfladen af en Magnet eller en Elektro- magnet. Naar Lyset tilbagekastes fra en Pol, drejes Polarisations- planen i en Retning, der er modsat den, i hvilken den magne- tiserende Strøm løber. Kastes Lyset tilbage fra et Punkt paa Siden af Magneten , viser det sig, at naar Polarisationsplanen er parallel med Indfaldsplanen, foregaar Drejningen i samme Retning som den magnetiserende Strøms Retning; men naar Polarisations- planen er vinkelret paa Indfaldsplanen, foregaar der kun en Drejning i samme Retning som den magnetiserende Strøms Ret- ning, naar Indfaldsvinklen er over 75°. Kundt viste i 1884, at et tyndt Lag metallisk Jern, der er saa tyndt, at det er gennemsigtigt, og som er anbragt tværs paa