Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Drejning af Polarisations-Planen.
372
at omsættes i C. G. S.-Maal, thi han fandt, at
det er den Vinkel, maalt i Buemaal, som en polari-
seret Straale af grønt Lys (af en Thallium-Flamme)
vil blive drejet, naar der er Enhed af Potentialforskel
mellem Straalens Indtrædnings- og Udtrædningssted.
For Straaler af forskellige Farver er Drejningen ikke
ens, men varierer (meget nær) proportionalt med Kva-
dratet paa Bølgelængden. Drejningen i Svovlkulstof af
rødt, grønt og blaat Lys (Straalerne »C«, »E« og »G«)
forholde sig som o,6o, i,oo og 1,65.
H. Becquerel, som har opstillet denne Lov, fandt
ogsaa, at Drejningen for Stoffer af samme Natur af-
hænger af Brydnings-Koefficienten, men paa en tem-
melig indviklet Maade, idet den er proportional med
p2 (u2—1), hvor u er Brydnings-Koefficienten.
Luftarter dreje ogsaa Lysets Polarisationsplan
ulige meget i et magnetisk Felt. Kulbrinter og Kul-
syre ere kraftigere end atmosfærisk Luft og Brint;
Ilt og Ozon ere negative. Drejningen er i alle Til-
fælde meget ubetydelig og staar for enhver Luftart i
Forhold til Tætheden — det vil sige til Mængden af
den Luft, Lysstraalen har gennemløbet. H. Becquerel
har fornylig vist, at Himlens naturlige Polarisationsplan
ikke falder sammen med Solens men under Indflydelse
af Jordens Magnetisme drejes en Vinkel, der imidlertid
kun naar en Maksimums-Værdi af 59 Bueminutter i
den magnetiske Meridian.
388. Jernets foto-magnetiske Egenskaber. Dr. Kerr viste
i 1877 , at en polariseret Lysstraale ogsaa drejes, naar den til-
bagekastes fra Overfladen af en Magnet eller en Elektro-
magnet. Naar Lyset tilbagekastes fra en Pol, drejes Polarisations-
planen i en Retning, der er modsat den, i hvilken den magne-
tiserende Strøm løber. Kastes Lyset tilbage fra et Punkt paa
Siden af Magneten , viser det sig, at naar Polarisationsplanen er
parallel med Indfaldsplanen, foregaar Drejningen i samme Retning
som den magnetiserende Strøms Retning; men naar Polarisations-
planen er vinkelret paa Indfaldsplanen, foregaar der kun en
Drejning i samme Retning som den magnetiserende Strøms Ret-
ning, naar Indfaldsvinklen er over 75°.
Kundt viste i 1884, at et tyndt Lag metallisk Jern, der er
saa tyndt, at det er gennemsigtigt, og som er anbragt tværs paa