Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Drejning af Polarisations-Planen. 37 I »Verdets Konstant«. Da H. cos ß er den magnetiske Krafts Komposant i Straalens Retning, og H. cos 0. 1 er den magnetiske Potentialforskel*) mellem Punktet A, hvor Straalen træder ind og Punktet B, hvor den for- lader Mediet, findes w, Koefficienten for den specifiske magnetiske Drejningskraft, ved at dividere den iagt- tagne Drejningsvinkel med den magnetiske Potential- forskel mellem de Punkter, hvor Straalen træder ind og forlader Mediet; eller: 0 W =.---------- Vb-VA Forskellige Stoffer have forskellig ■ magnetisk Drejnings-Kraft. Foi' diamagnetiske Stoffer er Ko- efficienten sædvanligvis positiv; men den har for mange magnetiske Stoffer, som f. Eks. Opløsninger af Jern- Tveklor, en negativ Værdi (□: ved disse Stoffer fore- gaar Drejningen i modsat Retning af Magnetiserings- Strømmens Retning). Det af Hall opdagede Fænomen (Pkt. 337) synes at være nøje knyttet til det magneto- optiske Drejnings-Fænomen. Koefficienten for specifisk magnetisk Drejning. (Verdets Konstant i C. G. S.) Magnetisk Drejningskraft Svovlkulstof 1,5235 . IO-5 I ,OOO Vand 0,4693 . 10-S 0,308 »Tungt Glas« 2,665 • 10—5 1,422 Det er bekvemt for Sammenlignings Skyld, at tage Svovlkulstoffets Drejningskraft som Enhed. Omhyggelige Maalinger, der ere udførte af J. E. H. Gordon, have vist, at Svovlkulstoffets Drejningskraft, der er valgt som Enhed, skal multipliceres med 1,5235.1c-5 for *) 1 hi Kraft . Længde = Arbejde, og det Arbejde, der udføres ved at bevæge en Magnetpol med Enhed af Styrke fra A til B imod den magnetiske Kraft, er Maal for den magnetiske Potentialforskel. Se Pkt. 310 (e). 24'