Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

To Kredsløbs gensidige Induktion. 38i opstaa en elektromotorisk Kraft i Kredsløbet, hvis Retning gen- nem det bevægelige Stykke gaar fra A til B. 395. Følgende Tillempning af Ampéres Regel til Induktions- fænomenerne er ganske praktisk. Tænker man sig en Mand svømme i en Leder og vendt saaledes, at han ser langs (den positive Retning af) Kraftiinierne, saa vil han, dersom baade han og Lederen bevæges i Retning af hans højre Haand, svømme med Strømmen, der induceres ved denne Bevægelse. Bevæges han i Retning af hans venstre Haand, gaar Strømmen imod ham. 396. Lenz’s Lov. I Pkt. 320 have vi omtalt, at et Kredsløb, hvorigennem der gaar en Strøm, paavirkes af et andet Kredsløb med en Kraft, der søger at bevæge det saaledes, at det kommer til at omfatte det størst mulige Antal Kraftlinier. Men forøges Kraftliniernes Antal, vil der, medens denne Forøgelse staar paa, frembringes en modsat virkende (eller negativ) elektromotorisk Kraft, som vil søge at standse den oprindelige Strøm, og som derfor vil søge at standse Bevægelsen. Er der til at begynde med ingen Strøm, vil Bevægelsen skabe en, som, da den gaar i negativ Retning, vil søge at formindske Antallet af Kraftlinier, der gaa igennem Kredsløbet, og saaledes modarbejde Bevægelsen. Lenz gav i 1834 disse Kendsgerninger et samlet Udtryk i følgende Lov: I alle Tilfælde, hvor der finder elektro-magnetisk In- duktion Sted, have de inducerede Strømme en saadan Retning, at deres Tilbagevirkning søger at standse den Bevægelse, som frembringer dem. Dene Sætning kaldes Lenz’s Lov. 397. To Kredsløbs gensidige Induktion. I Pkt. 320 have vi vist, at naar to Kredsløb, igennem hvilke der løber Strømme med Enhed af Styrke, anbringes tæt ved hinanden, have de et gensidigt Potential, hvis Værdi vi kaldte M. Dette Bogstav, M, viste sig ved nærmere Undersøgelse at repræsentere det Antal af Kraftlinier, som hvert af Kredsløbene inducerer gennem det andet Kredsløb, eller var »det Antal af Kraftlinier, som ethvert af dem afskærer af det andet Kredsløbs Kraftlinier, naar hvert af dem har en Strøm med Enhed af Styrke«. Dette Antal var afhængigt af Kredsløbenes Form og Stilling, og var størst, naar de bleve bragte saa tæt til hinanden som muligt. Vi kunne derfor be- tragte Størrelsen M som de to Kredsløbs »gensidige Induktions-Koefficient«, og enhver Bevægelse af det ene eller det andet Kredsløb, som forandrer det Antal