Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
382
Induktionsrullen.
af Kraftlinier, der fra det ene gaa igennem det andet,
vil blive ledsaget af Frembringelsen af en induceret
Strøm i hvert af dem. Det kan vises matematisk, at
hvis man har to enkelte, cirkulære Kredslob af samme
Størrelse, der indeslutte Arealet S, er det største Antal
Kraftlinier, som hvert af dem kan frembringe gennem
det andet, naar de begge have Enhed af Strømstyrke,
4 er S, som er Maksimums-Værdien for M. Ere
Kredsløbene ikke enkelte men have henholdsvis m og
n Vindinger, vil Værdien af M blive 471 S. mn, naar
Kredsløbene falde sammen.
398. Induktionsrullen. Inducerede Strømme have
i Almindelighed en meget høj elektromotorisk Kraft,
og ere i Stand til at sende Gnister gennem Af-
stande, som almindelige Batteristrømme aldeles ikke
kunne gaa igennem. For at kunne undersøge disse
Virkninger anvendes et Apparat, der er opfundet af
Mason og forbedret af Ruhmkorff, og som kaldes
Induktionsrullen eller Induktoriet (Fig. 130). Induk-
tionsrullen er en cylindrisk Rulle med en indvendig
Jernkærne, der er omgiven af en kort, indre eller »pri-
mær« Rulle af tyk Traad og af en ydre, »sekundær«
Rulle, som bestaar af mange Tusinde Vindinger af meget
fin Traad, hvis enkelte Dele ere meget omhyggelig isolerede
fra hverandre. Det primære Kredsløb forbindes med
Polerne af nogle faa, kraftige Groves eller Bunsens
Elementer, og i det indsættes en Afbryder og en
Strømveksler (Kommutator) eller Nøgle. Hensigten med
Afbryderen er at slutte og bryde det primære Kredsløb
hurtigt efter hinanden. Resultatet heraf er, at hver
Gang det primære Kredsløb sluttes, induceres der i
det ydre, »sekundære« Kredsløb en kortvarig, omvendt
Strøm, og hver Gang Strømmen brydes en kraftig,
kortvarig, direkte Strøm. »Slutnings«-Strømmene vise
sig ikke, som nedenfor forklaret, hvorimod »Afbryd-
nings «-Strømmene optræde som en glimrende Række
af Gnister mellem Enderne af den sekundære Traad,
naar disse bringes tæt nok sammen. Den primære