Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
382 Induktionsrullen. af Kraftlinier, der fra det ene gaa igennem det andet, vil blive ledsaget af Frembringelsen af en induceret Strøm i hvert af dem. Det kan vises matematisk, at hvis man har to enkelte, cirkulære Kredslob af samme Størrelse, der indeslutte Arealet S, er det største Antal Kraftlinier, som hvert af dem kan frembringe gennem det andet, naar de begge have Enhed af Strømstyrke, 4 er S, som er Maksimums-Værdien for M. Ere Kredsløbene ikke enkelte men have henholdsvis m og n Vindinger, vil Værdien af M blive 471 S. mn, naar Kredsløbene falde sammen. 398. Induktionsrullen. Inducerede Strømme have i Almindelighed en meget høj elektromotorisk Kraft, og ere i Stand til at sende Gnister gennem Af- stande, som almindelige Batteristrømme aldeles ikke kunne gaa igennem. For at kunne undersøge disse Virkninger anvendes et Apparat, der er opfundet af Mason og forbedret af Ruhmkorff, og som kaldes Induktionsrullen eller Induktoriet (Fig. 130). Induk- tionsrullen er en cylindrisk Rulle med en indvendig Jernkærne, der er omgiven af en kort, indre eller »pri- mær« Rulle af tyk Traad og af en ydre, »sekundær« Rulle, som bestaar af mange Tusinde Vindinger af meget fin Traad, hvis enkelte Dele ere meget omhyggelig isolerede fra hverandre. Det primære Kredsløb forbindes med Polerne af nogle faa, kraftige Groves eller Bunsens Elementer, og i det indsættes en Afbryder og en Strømveksler (Kommutator) eller Nøgle. Hensigten med Afbryderen er at slutte og bryde det primære Kredsløb hurtigt efter hinanden. Resultatet heraf er, at hver Gang det primære Kredsløb sluttes, induceres der i det ydre, »sekundære« Kredsløb en kortvarig, omvendt Strøm, og hver Gang Strømmen brydes en kraftig, kortvarig, direkte Strøm. »Slutnings«-Strømmene vise sig ikke, som nedenfor forklaret, hvorimod »Afbryd- nings «-Strømmene optræde som en glimrende Række af Gnister mellem Enderne af den sekundære Traad, naar disse bringes tæt nok sammen. Den primære