Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
428 Elektriske Ure. Leclanchés Elementer, som paa et eller andet bekvemt Sted ere indsatte i Kredsløbet, frembringer Strømmen, naar det ønskes. Ved at trykke paa Trykknappen P slutter man Kredsløbet, og Strømmen løber gennem Ledningen og rundt i Vindingerne paa Elektromagneten, som derved tiltrækker et lille Stykke blødt Jern, an- bragt paa en Fjeder, der ender i Hammeren H. Fje- deren danner selv en Del af Kredsløbet, idet Strøm- men gaar ind i den foroven og ud af den ved C, gen- nem en Strømbryder, der bestaar af en Fjeder (belagt med Platin), som hviler imod (Platin-)Spidsen af en Skrue, fra hvilken en Tilbageledning fører til Batteriets Zink-Pol. Saa snart Ankeret tiltrækkes, brydes Kreds- løbet ved C af fjederen, idet dennes Berøring med Skruen ophæves; følgelig standser Strømmen, og Elek- tromagneten tiltrækker ikke Ankeret længere. Fjederen og Hammeren springe derpaa tilbage og slutte igen Kontakt ved C, hvorpaa Hammeren atter føres frem- efter o. s. fr. Trykknappen, P, er vist i Gennemsnit til Højre i Figuren. Den bestaar i Almindelighed af en Elfenbens- eller Porcellænsdup, der kan bevæge sig løst gennem et Hul i en rund Roset af Porcellæn eller Træ, og som, naar den trykkes ind, fører en (platin- belagt) fjeder imod en Metalskinne, hvorved der sluttes Kontakt mellem de to Dele af det afbrudte Kredsløb. 433. Elektriske Ure. Ure kunne enten drives eller reguleres ved Hjælp af elektriske Stromme. Bain, Hipp og andre have opfundet elektriske Ure af den første Slags, i hvilke den sædvanlige bevægende Kraft, en Vægt eller Fjeder, ikke benyttes, hvorimod Uret drives af dets Pendul, hvis Linse er én Elektromagnet, der skiftevis tiltrækkes fra den ene og fra den anden Side. Vanskeligheden ved at vedligeholde en fuld- stændig konstant Batteristrøm har forhindret Benyttel- sen af saadanne Ure. Elektrisk regulerede Ure, der styres af et Normalur, have givet en langt mere prak- tisk Løsning. I disse er Normaluret konstrueret saa- ledes, at Strømløbet sluttes periodisk, f. Eks. en Gang