Tørvs Anvendelse til Frembringelse af Elektricitet
Særtryk af Den Tekniske Forenings Tidsskrift 30. Aargang, 6. Hæfte

HHM 7 ske enkelte nær, saa Gasmaskineanlæget er som Helhed lettere at passe end Dampanlæget. Maski- nen staar altid klar til Brug, da den ikke behøver at varmes først. Standses Driften, ledes den i Overskud udviklede Gas til en Beholder — Gasklokke— og intet Tab finder da Sted som ved Dampmaskinen. Ønsker man paa visse Tider af Døgnet at forcere sin Drift, kan man dog lade sit Generatoranlæg arbejde med samme Belastning hele Tiden, idet Gasklokken afgiver den nødvendige Gas under denne Periode. Derved er man i Stand til at arbejde med en konstant Max.-Virk- n i ngsgra d for sit Generatoranlæg, selv om Be- lastningen for Anlæget som Helhed er variabel. Dette Forhold er selvfølgelig af stor økonomisk Be- tydning. Hvad Driftssikkerheden angaar, er der ingen Grund til at antage, at denne er anderledes for Gas- end for Dampmaskinen. Begge udføres nu til Dags som Ventilmaskiner og faar derigennem lige mange arbejdende Dele. I Gasmaskinen optræder langt det højeste Tryk, men kun paa et Sted. Man har dog nu til Dags saa stort Kendskab til Materialernes Styrke og øvrige Egenskaber, at man sagtens kan bygge en Gasmaskines Cylinder med samme Sikker- hed som en Dampcylinder, og „Vand i Cylindren“ faas ikke i Gasmaskinen, men ret ofte i Dampma- skinen, hvilket kan være ret farligt. Det indvendes undertiden mod Gasmaskinerne, at de vanskelig arbejde tilstrækkelig jævnt til at tillade Dynamoerne at arbejde i Parallel. Det har dog vist sig muligt mangfoldige