Billeder fra Dansk Industri og Mejerivirksomhed i Ind- og Udland
1ste del

DET GENNEMSNITLIGE AARSUDBYTTE AF ALLE KØER I LANDET: 1844 Professor B. S. Jørgensens Angivelse.......... 1000—1500 Pd. Mælk 1864 Professor Segelckes Angivelse................. ca. 2300 — 1884 Tal fra de første Andelsmælkerier............. - 3000 — 1888 Forstander la Cour’s Angivelse............... - 3500 — 1898 B. Bøggilds Angivelse......................... - 4400 — 1903 Tal fra Kreaturtællingen...................... - 5200 — 1907 Efter Mejeri-Drifts-Statistiken.................. - 5500 — 1908 B. Bøggilds Angivelse ........................ - 5600 — ger tilgængelige om Mælkeydelsen af alle Koerne i de mindre Landbrug. Det var fortrinsvis kun om Herregaardskøerne, at man vidste Besked; thi det var alene paa Herregaardene, at der blev ført Prøvemalkningsredskaber, og derfor er det mest sandsynligt, at de tre første Angivelser er snarere for høje end for lave, og det samme kan maaske siges om Angivelsen fra 1888. — Det var først ved Andelsmælkeriernes Fremkomst, at det begyndte at blive muligt for Flertallet af de smaa Landbrugere at faa Fordele af en forøget Mælkeproduktion Aaret rundt. Tidligere havde det været saaledes, at man en stor Del af Aaret kun havde Mælk til Husbehov, og alene om Sommeren og Efteraaret havde Bøn- derne Smør at sælge, — i forskellig Mængde, eftersom Græsningen var mere eller mindre god eller sparsom. Indtil 1884 havde Danmark Overskudsudførsel af Kornvarer. I mange Stalde var Sultfodring almindelig en stor Del af Vinteren, lige indtil Tilslutningen til Andelsmælkerierne fandt Sted, og endnu efter 1890 kunde man komme i mange Stalde, hvor Brugen af Oliekager omdisputeredes, og hvor man var betænkelig ved at give højere Pris for et Pd. Oliekager, end hvad man kunde faa for et Pd. Sæd, hvortil kom, at det jo tog Tid ved Udvalg af bedre Opdræt at skaffe sig en mere produktiv Besætning. Det var først, efterhaanden som Rodfrugtdyrkningen blev bekendt, og som 34