Billeder fra Dansk Industri og Mejerivirksomhed i Ind- og Udland
1ste del

Rodfrugtarealerne udvidedes, at det blev fordelagtigt at opfodre de kostbare, kvælstofrige Oliekager; men særlig hos de mange Husmænd blev Rodfrugt- dyrkningen først ret mulig, efterhaanden som man ved bedre Vinterfodring af Koerne og større Svinehold fik mere Gødning at raade over. Fremskridtet kunde ikke ske pludselig, men maatte gøres lidt'efter lidt. — I 1881 blev der i hele Landet kun dyrket 34000 Tdr. Land med^Rodfrugter (undt. Kartofler), i 1888 var Arealet med Rodfrugter 96000 Tdr. Land, i 1901 var det vokset til 283000 Tdr. Land og i 1907 endog til 461000 Tdr. Land. — I Forhold til det hele dyrkede Areal udgør Danmarks Foderroeareal c. 9 °/0, Englands godt 5 °/0, Belgiens godt 3 °/0, Tysklands og Frankrigs 2 °/0, medens det i Sverrig, Ungarn, Østrig og Holland ligger mellem 1 og 2 °/0. Stigningen i Koernes Mælkeydelse har i væsentlig Grad været betinget af Tilvejebringelsen af Rodfrugter til Vinterfodring, og nu er mange danske Land- mænd i saa Henseende naaede saa vidt, at de kunne sige, at Vinteren igen- nem er det en let Sag at give Koerne en god og ensartet Forplejning; men vanskeligere er det at skaffe de stærkt malkende Køer en Sommerernæring lige saa jævn og rigelig som Vinterfodringen. For rigtig Vurdering af Tabellens Tal maa det naturligvis erindres, at der tidligere var et stort Antal sultfodrede Køer, der kun gav meget lidt Mælk, og at der altid har været en stor Mængde Kvier og unge Køer, der meget ned- bringe Gennemsnitstallene for Mælkeudbyttet pr. Ko. Nogle ville maaske endog mene, at 5500 eller 6000 Pd. Mælk slet ikke er noget anseligt Aarsudbytte af en Ko; thi man har længe kendt Køer, der kunde give 8 ja 10—12 Tusinde Pd. Mælk i et Aar. Og lige over for det Spørgsmaal, om man skal være tilfreds med Koernes nuværende Mælkeydelse eller om yderligere Fremgang er at vente, maa der derfor svares, at de bedste Køer kun vanskelig kunne bringes til at give meget mere Mælk, end hvad nu kan være Tilfældet; men Fremskridtet, der er gjort i de senere Aar, bestaar ogsaa for- trinsvis i, at de daarligste Køer er bievne erstattede af bedre, og at flere og flere