Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909
Forfatter: C. Nyrop
År: 1909
Forlag: Nielsen og Lydiche Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 180
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Væsentlig om Svendene.
89
1775, fortærede han »efter Sædvane« med en Del Mestere
for 4 Rd. Det gjör imidlertid et helt nøgternt Indtryk,
naar man imellem Revisorernes Udsættelser 1761 over Ol-
dermand H. Br. Schellers Regnskab finder en Anke over,
at han paa egen Haand har anskaffet en Tinkande til 4 Rd.
2 Mk.; til en saadan Udgift skulde Lavets Samtykke have
været indhentet.
Selvfølgelig maa der dog være blevet drukket Adskil-
ligt i Lavet. Dets Kro, der samtidig var Svendenes Her-
berge, synes i hele det attende Aarhundrede at have været
sammesteds som Lavshuset. Mikkelsdag 1713 sad ti Me-
stere og en Del Svende paa Kroen »i Drik«, Mesterne un-
der Paaskud af at ville antage Svende, men da Mikkelsdag
den Gang var en Helligdag og Sammenkomsten fandt Sted
under Aftensangstjenesten, bleve Mesterne for Helligbrøde
idömte hver en Bøde paa 2 Lod Sølv til Politikassen, Vær-
tens Bøde blev paa 10 Lod, og saa skulde han endda inden
tre Solemærker skaffe Navnene paa de vedkommende Svende,
at ogsaa de kunde blive straffede. 1717 vare fem Svende
for Politiretten for Nattesæde, og 1726 er det galt med
Svendene Poul Lorentzen og Samuel Schultz. De havde
anden Paaskedagsaften Kl. 11 paa Kroen yppet Klammeri
med to andre Svende, og da Øvrigheden i nogle Politibe-
tjentes og Vægteres Skikkelse kom til, vilde de ikke re-
spektere Politiskiltet, Poul Lorentzen vilde endog slaa en
af Betjentene ned, hvorfor de bleve idömte Bøder til Politi-
kassen, Poul Lorentzen 4 Rd. og Samuel Schultz 2 Rd.,
medens Krofaderen Rasmus Rasmussen blev dömt for Natte-
sæde. Skomagersvendene vare slet ikke noget roligt Folke-
færd. 1709 blev en Skomagersvend dömt til at »gaa udi
den spanske Kappe« for Ulydighed mod Øvrigheden. Og
særlig yndede de at holde »blaa Mandag«, vi have allerede
hørt om det ovenfor (S. 35, 39)’, ^et hed jo ogsaa om