Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Væsentlig om Svendene. 89 1775, fortærede han »efter Sædvane« med en Del Mestere for 4 Rd. Det gjör imidlertid et helt nøgternt Indtryk, naar man imellem Revisorernes Udsættelser 1761 over Ol- dermand H. Br. Schellers Regnskab finder en Anke over, at han paa egen Haand har anskaffet en Tinkande til 4 Rd. 2 Mk.; til en saadan Udgift skulde Lavets Samtykke have været indhentet. Selvfølgelig maa der dog være blevet drukket Adskil- ligt i Lavet. Dets Kro, der samtidig var Svendenes Her- berge, synes i hele det attende Aarhundrede at have været sammesteds som Lavshuset. Mikkelsdag 1713 sad ti Me- stere og en Del Svende paa Kroen »i Drik«, Mesterne un- der Paaskud af at ville antage Svende, men da Mikkelsdag den Gang var en Helligdag og Sammenkomsten fandt Sted under Aftensangstjenesten, bleve Mesterne for Helligbrøde idömte hver en Bøde paa 2 Lod Sølv til Politikassen, Vær- tens Bøde blev paa 10 Lod, og saa skulde han endda inden tre Solemærker skaffe Navnene paa de vedkommende Svende, at ogsaa de kunde blive straffede. 1717 vare fem Svende for Politiretten for Nattesæde, og 1726 er det galt med Svendene Poul Lorentzen og Samuel Schultz. De havde anden Paaskedagsaften Kl. 11 paa Kroen yppet Klammeri med to andre Svende, og da Øvrigheden i nogle Politibe- tjentes og Vægteres Skikkelse kom til, vilde de ikke re- spektere Politiskiltet, Poul Lorentzen vilde endog slaa en af Betjentene ned, hvorfor de bleve idömte Bøder til Politi- kassen, Poul Lorentzen 4 Rd. og Samuel Schultz 2 Rd., medens Krofaderen Rasmus Rasmussen blev dömt for Natte- sæde. Skomagersvendene vare slet ikke noget roligt Folke- færd. 1709 blev en Skomagersvend dömt til at »gaa udi den spanske Kappe« for Ulydighed mod Øvrigheden. Og særlig yndede de at holde »blaa Mandag«, vi have allerede hørt om det ovenfor (S. 35, 39)’, ^et hed jo ogsaa om