Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909
Forfatter: C. Nyrop
År: 1909
Forlag: Nielsen og Lydiche Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 180
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
’----....................................................................................................................
HO Forordningen af 21. Mans 1800.
de op paa Dagen hørte, at Kommissionen var sat, og at
den havde vist Tømmersvendene Medfølelse, blev de »ru-
sende af Glæde«, hvad der indvirkede paa deres Optræden,
da de Dagen efter bleve stævnede for Kommissionen. De
klagede ved denne Lejlighed først og fremmest over, at de
ikke havde Lavssamlinger nok, de ønskede en Krodag hver
fjerde Uge; dernæst var det uretfærdigt, at de skulde opsige
Mesterne med et vist Varsel, medens Mesterne kunde skille
sig ved dem uden Varsel, og saa kostede det endelig altfor
meget at blive Mester; at gjöre Mesterstykke medførte en
Udgift paa 70 Rd. Kommissionen foreholdt dem Unød-
vendigheden og Skadeligheden af mange Samlingsdage,
men stillede forøvrigt dem lige som alle andre Svende i
Udsigt, at en Svend efter visse Aar skulde kunne blive Fri-
mester og igjen efter nogle Aars Forløb Lavsmester, og da
den derpaa i Kongens Navn tilsagde dem Tilgivelse for det
Forbigangne, hvis de vilde forholde dem som rolige og
gode Undersaatter og altsaa gaa i Arbejde igjen, lovede de
dette med höj Røst og oprakte Hænder.
Forsaavidt var Freden paany oprettet i Skomagerlavet,
men Mesterne vare langtfra glade, hvad der kan ses af den
lange Skrivelse, Oldermand Greiter sammen med sine fire
Kvartalsmestere under 29. September s. A. tilstillede Kom-
missionen. De imødegik først Svendenes Udtalelser og be-
gyndte med at udtrykke deres Glæde over, at Kommissio-
nen ikke vilde gaa med til Etableringen af flere Krodage.
Forholdet var nu saadant, at naar Svendene holdt Krodae;
en Mandag, arbejdede de hverken Tirsdag eller Onsdag,
muligvis lidt om Torsdagen, men som Regel tog de først
fat om Fredagen for at kunne faa nogle Penge til Søndagen
i Forbindelse med de 12 Sk., de skulde have i Spisepenge
istedenfor Söndagsmaaltidet. Hvad dernæst den gjensidige
Opsigelse angik, da stod de to Parter fuldstændig lige. Ved
de fire Vandretider, Nyaar, Paaske, St. Hansdag og Mikkels-