Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Forordningen af 21. Marts 1800. H7 udimod Svendene, Enhver indfødt Svend, der i fire Aar havde arbejdet paa sin Profession her eller i Udlandet, fik Ret til at nedsætte sig som Frimester i sit Haandværk, naar han derpaa tog et Borgerbrev, der kun skulde betales med det Halve af det, som en Lavsmesters Borgerbrev ko- stede, og havde han arbejdet to Aar som Frimester, fik han yderligere Ret til at kunne antage en Dreng, som dog kun kunde blive Svend ved en Lavsmesters Hjælp. Her staa vi ved et af de Punkter, hvor Regeringen ikke fulgte Lavs- kommissionen, Frimesteren fik intet Tilsagn om som saa- dan at kunne blive Lavsmester. Men desuagtet har der sikkert hos de fleste danske Svende været en inaaske end- og stormende Glæde over Forordningen, medens paa den anden Side Mesterne fulde af Vrede have ment, at nu var al Disciplin bortfalden og al Udsigt til sikkert Erhverv i höjeste Grad forringet. Forordningen er et mærkeligt ideelt anlagt Lovgivnings- forsøg, der selvfølgelig maatte vække Opsigt og Bevægelse. Men saa vist som Forhold og Synsmaader, der bæres af aarhundredgamle Traditioner ikke med eet Slag kunne brin- ges til at forsvinde, saa vist kunde denne Forordning ikke trænge igjennem efter sin Aand. En Del af dens Bestem- melser kom til at ligge hen uden at blive brugte, og andre bleve lidt efter lidt omgjorte. Den sørgelige Tid, der brød ind over Danmark med det nye Aarhundrede, begunstigede ikke Forordningens Tendens, der dog paa flere Punkter satte Spor. Men om heie denne Udvikling i det følgende Afsnit.