Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

 Fra Kampen mod Næringsloven. Atter og atter var der blevet gjort Angreb paa Lavene. Baade i det sextende og det syttende Aarhundrede vare de bievne hævede — for dog paany at fremstaa; og i det at- tende Aarhundrede havde de holdt Stand overfor kraftige An- greb af f. Ex. baade Henrik Stampe og den i 1794 nedsatte Lavskommission. Der var derfor i Haandværkerstanden en sikker Overbevisning om, at saaledes vilde det vedblive. Ethvert Haandværk sluttede sig stærkt om sit Lav, og for de kjøbenhavnske Skomageres Vedkommende kan der i saa Henseende peges paa den udholdende Kjærlighed, hvor- med Skomagersvenden Andreas P. Jacobsen udarbejdede sin omstændelige »Vejledning for Oldgesellerne i det kjø- benhavnske Skomager-Svende-Broderskab ordnet i Begyn- delsen af Aaret 1843 efter de da gjældende Anordninger, Laugs-Artikler og Vedtægter«, et haandskrevet Opus i Kvart paa 117 Sider, der har været til Nytte for Oldgesel efter Oldgesel. Og saa kan der ogsaa peges paa de Legater, som Skomagermestere nu begyndte at skjænke deres Lav. Skomagermester Nicolai Hagh gav det i 1826 1400 Rd., hvis Renter skulde komme Lavets Fattige tilgode, og i 1846 fulgte Oldermand Carl Meyer efter med et Legat paa 800 Rd., som han i 1852 forøgede til 1000 Rd., Alt til Fordel for Beboerne af Lavets Boliger i den tidligere nævnte Haandværkerstiftelse.