Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

 Den nye Tid. 159 Han fik med andre Ord en Skole, og der opstod nu et Ønske om, at den saaledes begyndte private Undervisning kunde blive til en officiel Skole. Hvad der behøvedes her- til, var almindelig Interesse for Sagen i hele den danske Skomagerverden, hos Lavet i Kjøbenhavn og hos den oven- for nævnte jyske Centralforening, hvortil endnu kom en i 1885 dannet Centralforening for Østifterne, og ved ivrige Bestræbelser bl. A. af Oldermand A. Hansen og Jens Kristen- sen naaedes Maalet. Den 13. April 1887 aabnedes i Kjøben- havn »De danske Skomageres Fagskole« med Jens Nielsen som Lærer og med en Bestyrelse valgt af de tre nævnte Skomagersammenslutninger, Lavet sendte tre Medlemmer og hver af Centralforeningerne to. De tre styrende In- stitutioner havde hver ydet 500 Kr. og skaffet et Tilskud fra Staten paa 2000 Kr., der gik over til at blive et fast aarligt Tilskud og endda (i 1893) blev forøget til 2500 Kr. Der kom ogsaa et Bidrag fra den Reiersenske Fond. Naar Lavet for sit Vedkommende til Bestyrelsen valgte Sko- magerne Vald. de Choen, N. G. Thaarup og E. Hartvig, af hvilke den Sidste blev Bestyrelsens Formand, modtoges disse Valg dog langtfra med almindelig Tilfredshed. Der kom i det Hele hurtigt urolige Tider i Skolen. I Efteraaret 1888 blev Arbejdet nedlagt hos Skomagermester H. C. T. Heegaard paa Kongens Nytorv, i hvilken Anledning det kom til et stort Opløb med paafølgende Arrestationer udenfor hans Forretning, hvorom dei kan læses 1 en Højesteretsdom af 10. Oktober 1890, og denne Konflikt kom til at beröre Skolen. Det Arbejde, dens Elever be- skæftigedes med, leveredes dem af Mestere i og udenfor Byen. Arbejde fra Heegaard betragtedes imidlertid, saa længe Arbejdsnedlæggelsen stod paa, af de Strikende som »Skruebrækkerarbejde«, og da der synes at have været en vis Lyst tilstede til desuagtet at lade Skolen hjælpe ham, førte det til et Sammenstød, der foranledigede Hartvigs Til-